• Førstehjælp
  •  : Råd til patienter
  •  : Forbrændinger, Brandskader
Forbrændinger, Brandskader

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Førstehjælp ved forbrænding

Basisoplysninger

  • En forbrænding eller skoldning af huden kan føre til infektion
  • Alvorlige forbrændinger medfører tab af væske, som kan medføre shock
  • Skoldning er forbrændinger som følge af fugtig varme som kogende vand eller damp
  • Når man står overfor en forbrænding, skal man reagere hurtigt for at begrænse virkningen af varmen på huden og forhindre, at mikrober trænger ind i det forbrændte område og giver infektion
  • En alvorlig forbrænding kræver straks behandling på sygehus for at begrænse yderligere skader

Grad af forbrænding

  • For at skelne en mindre forbrænding fra en alvorlig brandskade, bør man bestemme grad og omfang af skaden på kroppens væv
  • Der skelnes mellem fire grader af forbrænding:

Første grad

  • De mindst alvorlige forbrændinger er dem, hvor kun det yderste lag af huden er forbrændt
  • Huden er normalt rød og hævet, og den er smertefuld
  • Det ydre hudlag er ikke brændt igennem
  • En førstegrads forbrænding behandles som en lille brandskade, med mindre der er større områder, som er skadet i hænderne, fødderne, i lysken, på sædet eller over et større led

Anden grad

  • Når det yderste hudlag er brændt gennem, og det næste hudlag også er forbrændt, betegnes forbrændingen som andengrads
  • Der danner sig blærer, og huden bliver intenst rød
  • Andengrads forbrænding giver stærke smerter og hævelse
  • Hvis en anden grads forbrænding ikke er større end 5-7 cm i diameter, behandles den som en førstegrads forbrænding
  • Er det forbrændte område større, eller hvis forbrændingen er sket på hænder, fødder, lyske, sæde eller over et større led, skal du søge medicinsk hjælp snarest

Tredje grad

  • De alvorligste forbrændinger er smertefrie, fordi nerveenderne er ødelagte. Disse forbrændinger involverer alle lagene i huden
  • Fedt, muskler og selv knogler kan være skadede. Nogle kalder forbrændinger, der inddrager knogler, muskler og sener for fjerde grads forbrændinger
  • Områder kan være forkullet eller se tørt og hvidt ud
  • Åndedrætsbesvær kan være udtryk for indånding af meget røg (kulos)

Fjerde grad

  • Forbrænding gennem alle hudens lag plus muskel, sene eller knoglevæv

Hvordan behandles forbrændinger?

Mindre forbrændinger

  • Mindre forbrændinger, samt andengrads forbrænding som ikke er større end 5-7 cm i diameter, behandles på følgende måde:
    1. Afkøl forbrændingen. Hold det forbrændte område under rindende koldt vand (dog ikke koldere end 10-20 grader) i mindst 15 minutter. Hvis det er upraktisk, holdes forbrændingen i koldt vand eller køles med kolde omslag. Ved at køle forbrændingen ned reduceres hævelsen, ved at varme føres bort fra huden. Man må ikke lægge is på forbrændingen
    2. Hæv armen/benet op for at reducere hævelse
    3. Fjern smykker eller tøj som kan blive for stramt, når hævelse opstår
    4. Læg en lotion på. Så snart forbrændingen er nedkølet, påføres en lotion, f.eks. med aloe vera, eller en fugtighedscreme. Det hindrer udtørring, og gør det behageligere
    5. Dæk forbrændingen med et steril gazekompres. Du skal ikke bruge bomuld, det vil kunne irritere huden. Læg gazekompresset løst på for at undgå tryk mod den forbrændte hud. Bandagering holder luft borte fra området, reducerer smerten og beskytter huden, hvor der er blærer
    6. Tag et mildt smertestillende middel, f.eks. paracetamol eller ibuprofen

Forsigtig!

  • Brug ikke is. Ved at lægge is direkte på forbrændingen, kan det give frostskade. Det vil yderligere beskadige huden
  • Stik ikke hul på blærerne. Væskefyldte blærer beskytter mod infektion. Hvis blærerne brister, bør du vaske området med mild sæbe og vand. Smør så en antibiotikasalve på, og læg en gazebandage på. Skift bandagen dagligt

Observer i de følgende dage

  • Mindre forbrændinger heler i løbet af 1 til 2 uger uden anden behandling
  • De kan hele med pigmentforandringer, dvs. det helede område får en anden hudfarve end huden omkring det forbrændte område
  • Vær på vagt overfor tegn på infektion, f.eks. øgede smerter, rødme, feber, hævelse eller øget væskedannelse. Hvis der kommer infektion, skal man søge lægehjælp
  • Undgå at skade eller få sol på området, hvis det er mindre end et år siden, skaden opstod. Ved solpåvirkning kan der opstå mere udtalte pigmentforandringer. Brug solcreme med høj solfaktor som dækker området - i mindst et år efter skaden

Større forbrændinger

  • Ved større forbrændinger: Ring 112 eller skaf medicinsk nødhjælp snarest
  • Indtil ambulancen eller lægen kommer, følg disse råd:
    1. Du skal ikke fjerne brændt tøj. Men forsikre dig om, at den skadede ikke længere er i kontakt med glødende materiale eller er udsat for stærk røg eller varme
    2. Forsikre dig om, at den brandskadede trækker vejret. Hvis personen er holdt op med at trække vejret, tjek da at der ikke er noget, der lukker for luftvejene. Start evt. med mund til mund genoplivning
    3. Dæk det forbrændte område med en kølig, fugtig, steril bandage eller en ren klud
    4. Se efter tegn på shock. Lad patienten ligge med benene højt, hvis det er muligt
    5. Registrer regelmæssigt livsvigtige funktioner som grad af bevidsthed, puls og vejrtrækning - indtil hjælpen kommer

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 04.01.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 04.01.2010

Til top