• Førstehjælp
  •  : Råd til sundhedspersonale
  •  : Brandskader
Brandskader

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Brandskader

Diagnose

Årsager til brandskade

  • Skader som følge af enten varme, kemiske stoffer (ætsnings skader), elektriske eller radioaktive kilder

Hvor udbredt er forbrændingen, 9%-reglen

  • Hovedet udgør 9%
  • En arm er 9%
  • Et lår er 9%
  • Et underben er 9%
  • Forsiden af kroppen er 18%
  • Bagsiden af kroppen er 18%

Hvor alvorlig er forbrændingen?

  • Barn
    • Mindre alvorlig: Under 10% af kroppens totale hudområde er forbrændt
    • Moderat: 10-15% af huden
    • Alvorlig: Mere end 15% af huden
  • Voksne
    • Mindre alvorlig: Under 15% af huden
    • Moderat: 15-30% af huden
    • Alvorlig: Mere end 30% hudområde

Brandskadens grad (dybde)

  • 1.grads forbrænding:
    • Skaden er kun lokaliseret til overhuden
    • Huden er rød og smertefuld, men der er ingen blæredannelse
  • 2.grads forbrænding:
    • Skaden omfatter både overhud og laget under (læderhuden)
    • Blæredannelse ses i den forbrændte hud
  • 3.grads forbrænding:
    • Skaden strækker sig gennem alle hudens lag, til og med underhuden
    • Den giver sårdannelse og forkulning (sortfarvning) af huden
  • 4.grads forbrænding:
    • Skade også på dybere strukturer som muskler, sener og knogler

Behandling

Førstehjælp ved brandsår

  1. Fjern brændende eller forkullet tøj
  2. Nedkøl skadestedet med lunkent, rent vand (20° C) i 5-15 minutter
    1. Dog ikke hvis det forsinker sygehustransporten - specielt ikke hvis der er mistanke om luftvejsskader
    2. Undgå generel nedkøling, det er kun skadestedet, som skal køles
  3. Dæk skaden med rene, fugtede lagener eller kompresser
  4. Du må ikke give patienten noget at spise eller drikke
    1. Førstegrads forbrændinger kræver ingen yderligere behandling
  5. Tilkald eller opsøg altid læge når:
    1. Forbrænding af 2. grad eller højere
    2. Forbrænding af større hudområder
  6. Ved store brandskader er der fare for shock og bevidstløshed. Dette forebygges ved:
    1. Shockleje: Patienten ligger med benene højt
    2. Hindre væsketab gennem fordampning ved at dække brandsårene med våde lagener
  7. Frie luftveje
    • Ved brandskade på ansigt og hals er der fare for ødemudvikling i luftveje

Brandskader som skyldes elektricitet

  1. Patienten skal befries fra strømkilden snarest mulig
    1. Sluk for strømmen. Går det ikke, prøv at finde en ikke-strømførende genstand for at få revet patienten bort (f.eks. et kosteskaft).
  2. PRØV IKKE AT BEFRI EN PERSON FRA EN HØJSPÆNDINGSLEDNING
    1. Risikoen er her stor for, at du selv får et livsfarligt elektrisk stød
    2. Skal udføres af specialist, og strømmen skal være slået fra
  3. Sluk eventuel ild
  4. Det elektriske chok kan give hjertestop. Det vil sige bevidstløshed og fravær af åndedræt og puls
    1. Start genoplivning med mund til mund metode og hjertemassage. Fortsæt til patienten selv trækker vejret, eller til hjælp kommer.
  5. Nøje overvågning er vigtig. Hjertestop kan komme lang tid efter det elektriske stød.
  6. Selve brandsårene er her af underordnet betydning, men kan behandles på sædvanlig måde med afkøling og rene bandager.
  7. Patienten skal snarest transporteres til sygehus
  8. Alarmcentralens telefonnummer er 112.

Medicinsk førstehjælp ved brandskade

  1. Vurder skadeomfang og iværksæt evt. følgende:
  2. Intravenøs tilgang skal etableres med 2 grove venekanyler
  3. Smertestillende
    • Morfin 5-10 mg langsomt i.v., titrer videre med 2,5 mg i gentagne doser indtil smertefrihed
    • Konsulter evt. med læge, hvis totaldosis overskrider 20 mg. Der er risiko for hæmning af vejrtrækning
  4. Anæstesi?
    • Hvis kompetent personel er tilstede, kan Ketamin bruges
  5. Kvalme?
    • Give metoklopramid 10 mg i.v.
  6. Tildækning af forbrændt hud?
    • Hvis total flade forbrænDt hud er under 10%, dækkes huden med våde kompresser (fugtet med Ringer Acetat) eller "brandbandage" (F.eks. Burnshield/Waterjel)
    • Hvis den total flade forbrændt hud er over 10%, tildækkes huden med tørre sterile kompresser. OBS! Risiko for hypotermi
  7. Væskeinfusion
    • Ringer i.v.
    • Målet er at holde en diurese på 50-100 ml/time. Læg urinkateter
    • Give f.eks. 2 ml x kg kropsvægt x % forbrændt overflade i løbet af de første 8 timer regnet fra ulykkestidspunktet
  8. Fjern tøjrester omkring forbrændte områder. Fastbrændt stof lades urørt
  9. Hurtigst muligt transport til sygehus
  10. Kontinuerlig monitorering:
    • Puls, BT, EKG, respiration, rektaltemperatur

Illustrationer

Anden information

Patientinformation

  • Telefonnummer ved brand er 112
  • Akut medicinsk nødhjælp 112

Når du ringer 112:

  • Selv om du er opskræmt, er det vigtigt, at du prøver at optræder behersket og effektivt i telefonen. Følgende huskeliste er god at have i baghovedet:
  1. Husk at opgive hvem der ringer, og hvor du ringer fra
  2. Hvad der er sket
  3. Nøjagtig stedsangivelse, eventuelt aftale mødested
  4. Undgå misforståelser, få meldingen bekræftet fra den, du taler med

Kilder

  • Den norske lægeforening. Norsk Indeks for medisinsk nødhjelp. 2. utgave. Stavanger: Åsmund S. Lærdal A/S, 1999
  • Førstehjelp, av Norsk Førstehjelpsråd, Universitetsforlaget (1994)
  • Førstehjelp, av Ørnulf Jaer, Kunnskapsforlaget (1995)

Fagmedarbejdere

  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 23.11.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 23.11.2009

Til top