Højt blodtryk

Hvad er højt blodtryk?

Højt blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der som defineres som normalt. Højt blodtryk regnes ikke som en sygdom i sig selv. Det er en belastende faktor for hjertet, og medfører noget øget risiko for udvikling af apopleksi og hjerteinfarkt.
Blodtrykket varierer hos alle mennesker fra dag til dag, også i løbet af dagen. Trykket er lavest ved hvile om natten. Der skal lidt til af anstrengelser eller aktivitet, før blodtrykket stiger. Psykisk stress fører også til blodtryksstigning. Dette er normale og forbigående stigninger, som ikke har nogen negative virkninger. På grund af variationer er det meget vigtigt, at blodtryk bliver målt, når personen er afslappet og efter faste procedurer. Man definerer derfor heller ikke et blodtryk som for højt, før det er målt for højt ved gentagne målinger.
Blodtryk angives med to tal adskilt af en skråstreg. Det øverste tryk er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen (det systoliske tryk). Det nederste tryk er trykket i pulsåren mellem hjerteslagene (det diastoliske tryk). Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90.

De allerfleste med højt blodtryk har ingen symptomer eller gener
Ved meget høje tryk, som er sjældne, kan man imidlertid opleve svimmelhed og hovedpine
Når man behandler højt blodtryk, er det ikke for at lindre gener. Man behandler for at sænke risikoen for senere udvikling af apopleksi eller hjertesygdom

Forhøjet blodtryk er meget almindeligt og findes hos 20-25% af den voksne befolkning
Forhøjet blodtryk er sjældent hos unge. Hyppigheden stiger med alderen
Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er ikke skarp. Man er dog enige om, at blodtryk på 140/90 og derover regnes for forhøjede.
De letteste blodtryksforhøjelser behandles med ændrede kost- ryge- og alkoholvaner samt motion og kan ofte ses an i en kortere eller længere periode uden blodtryksmedicin

Højt blodtryk af ukendt årsag
- Udgør mere end 95% af alle tilfælde med diagnosen forhøjet blodtryk
- Der er altså ingen egentlig årsag til forhøjet tryk hos mere end 95% af alle tilfældene
- Nogle er kendt som faktorer der har betydning. Dette gælder arvelige forhold, mangel på motion og overvægt

Dette er sygdomme i kroppen som medfører højt blodtryk. Disse årsager udgør tilsammen mindre end 5% af alle tilfælde med højt blodtryk.
I de fleste tilfælde vil der ikke blive foretaget udredning for at lede efter disse diagnoser. Det kan dog være nødvendigt med udredning ved usædvanlige høje blodtryksværdier, når højt blodtryk opstår i ung alder, eller når blodtrykket viser sig unormalt vanskeligt at behandle
Tilstandene er
- Kronisk nyresygdom
- Nyrearteriestenose - forsnævring af pulsåren til en nyre
- Fæokromocytom - knude i en binyre eller andre steder i kroppen, som producerer adrenalin eller noradrenalin der øger blodtrykket
- Cushing syndrom - tilstand som giver overproduktion af kortison
- Conns syndrom - tilstand med en lille knude i den ene binyre, som giver overproduktion af aldosteron der øger blodtrykket

Højt blodtryk er en af flere risikofaktorer for hjertekarsygdom. Højt blodtryk uden andre risikofaktorer, indebærer mindre risiko for komplikationer
Det er summen af risikofaktorer som er afgørende for din risiko for at udvikle angina pectoris, hjerteinfarkt eller apopleksi
- Her kan du beregne din egen risiko
Du kan påvirke flere af risikofaktorerne:
- Rygning - at stoppe med at ryge er det vigtigste enkelttiltag for at reducere risikoen
- Vægtreduktion - er du overvægtig, vil det mindske risikoen hvis du formår at tabe dig
- Motion - daglig fysisk aktivitet reducerer risikoen
- Stressreduktion - kan du omlægge livsstilen, således at du stresser mindre, er det også gavnligt
- Kost - spis sund mad, det vil sige rigeligt med grøntsager og frugt, mindre kalorierig og fed mad
- Alkohol - drik højst 2 genstande dagligt

Højt blodtryk er en tilstand, du meget sjældent selv mærker. Symptomerne kommer først ved meget højt blodtryk
Du bør få målt blodtrykket hos lægen - måske når du er der af en anden grund
Er blodtrykket normalt, vil det være tilstrækkeligt at kontrollere det med nogle års mellemrum
Har du et blodtryk der ligger i øvre normalområde, bør du aftale med lægen, hvornår du skal komme til næste kontrol

Måler blodtrykket
- Hvis blodtrykket er lige ved eller over grænsen, vil lægen foretage en noget grundigere måling - bl.a. måles blodtrykket 2-3 gange for at få en så nøjagtig måling som mulig
- I nogle tilfælde udstyrer lægen dig med et automatisk blodtryksapparat. Det måler blodtrykket flere gange i løbet af 24 timer - men denne måling er i de fleste tilfælde ikke påkrævet
Ved forhøjet tryk
- Vil lægen foretage en grundig kropsundersøgelse af hjerte, lunger, puls i benene, eventuelt undersøgelse af øjenbunden
- Tage nogle enkle blodprøver for at kontrollere indholdet i blodet af kalium og natrium (elektrolytter), nyrefunktionen (kreatinin), blodsukkeret, kolesterol
- Tage en enkel urinprøve for at udelukke nyresygdom
- Som regel vil der også blive taget EKG for at få indtryk af, om hjertet har taget skade af det høje blodtryk
Giver dig råd om livsstilsændringer - jfr. "hvad du kan selv gøre?"
Hvis blodtrykket holder sig højt på trods af dine egne tiltag, vil lægen overveje, om du bør begynde med blodtrykssænkende medicin

Svend Strandgaard, overlæge, dr. med. nefrologisk afd. B, Herlev Hospital
Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
Terje Johannessen, professor, dr.med.
Ingard Løge, spesialist allmennmedisin