Soleksem
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Soleksem
Basisoplysninger
Definition
- Soleksem er udvikling af udslæt eller kløe i huden efter eksponering for sollys
- Synonymer er polymorf lysdermatose eller polymorft lysudslæt
- Soleksem er en form for fotosensitivitet. Almindelig soleksem udgør mere end 90% af alle tilfælde af fotosensitivitet
- Soleksem er en akut tilstand. Ved kroniske gener bør alternative og sjældne årsager til fotosensitivitet mistænkes
Forekomst
Ætiologi og patogenese
- Soleksem er hyppigst udløst af UVA-stråler, men kan udløses af både UVA og UVB
- Den nøjagtige mekanisme for denne reaktion er ikke kendt
UVA og UVB
- Det er de kortbølgede ultraviolette UVB stråler, som giver solforbrændinger, mens det, oftest - men ikke altid, er de længere UVA stråler, som oftest giver soleksem
- Det har været antaget, at det er UVB, som har carcinogen effekt i huden, men billedet er ikke helt entydigt
- Både UVA og UVB fører til accelereret aldring i huden, en langtidseffekt af UV-bestråling
- Flere systemiske medikamenter kan være fotosensibiliserende, således at de øger følsomheden for UV-bestråling
Effekter af UVA og UVB
- UVA (320-400 nm) giver synlig pigmentering, som ses efter 2-3 døgn
- UVA giver hverken vitamin-D syntese eller epidermal hyperplasi
- Ved UVA absorption i melanin dannes mutagene frie radikaler
- UVB (290-320 nm) giver ligeledes synlig pigmentering efter 3 døgn, på grund af melanocytstimulering
- Den epidermale hyperplasi, som udvikles ved UVB-bestråling, giver en vis beskyttelse mod UV-skade
- UVB-stråler fører til dannelse af carcinogene pyrimidin dimerer i DNA
Fototoksiske reaktioner
- Er forbigående reaktioner, som finder sted ved stråledoser af UVA eller UVB-lys kombineret med fototoksisk substans
- Fænomenet udnyttes i tjære- og PUVA-behandlingen
Disponerende faktorer
- Lys hud er mest udsat for soleksem, specielt hudtype 1 og 2. Men soleksem kan også forekomme ved andre hudtyper
- Inddeling af kaukasisk hudtype efter svar på UV-eksponering:
- Hudtype 1 - Altid rød, aldrig brun
- Hudtype 2 - Først rød, siden lidt brun
- Hudtype 3 - Først lidt rød, siden brun
- Hudtype 4 - Aldrig rød, altid brun
Fotosensibiliserende medikamenter
- En række medikamenter er kendt for at øge lysfølsomheden og disponere for soleksem så længe medikamenterne er i kroppen
- NSAID
- Antibiotika - doxycyclin, tetracylin, sulfonamider, nalidixinsyre, kinolonderivater
- Antidepressiva - tricycliske
- Psykofarmaka - klorpromazin
- Antidiabetika - sulfonylurea
- Antiepileptika - karbamazepin
- Antiaarytmika - amiodaron, kinidin
- Antihypertensiva - captopril
- Diuretika - tiazider
Lokale, fotosensibiliserende substanser
- Nogle substanser kan medføre øget følsomhed for sollys og dermed soleksem
- Psoralen - naturligt forekommende i bjørneklo, men også i en række grøntsager, bl.a. pastinak og selleri
- Tjære
- Kosmetik/parfume
ICPC-2
- S80 Solskoldning/aktinisk keratose Linkportalen

ICD-10
- L56 Akutte hudforandringer f a ultraviolet lys, andre
- L56.0 Dermatitis phototoxica medicamentalis
- L56.1 Dermatitis photoallergica medicamentalis
- L56.4 Eczema photogenicum polymorphicum
- L56.2 Dermatitis contactus phototoxica et photoallergica
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Typisk sygehistorie og kliniske fund med udslæt på soleksponeret hud fra timer til 1-3 døgn efter eksponering
Differentialdiagnoser
- Akut solforbrænding
- Opstår 4-6 timer efter bestråling
- Eksponering for 4 gange den mindste UVB-dosis, som giver individet hudrødme, giver smertefuld forbrænding
- 8 gange mindste UVB-dois giver 2. grads forbrænding
- Systemisk lupus erythematosus
- Eksem
- Erythema multiforme
- Insektbid
- Kontaktdermatit
- Medikamentinduceret fotosensitivitet
Sygehistorie
- Eksponering for sol
- Evt. tillige disponerende faktorer
- Udslættet opstår 1-3 dage efter eksponering og varer i dage til uger
- Forekommer hyppigere om foråret og om sommeren og bliver sjældnere i løbet af sommeren
- Udslættets udseende varierer fra person til person, men er konsistent hos den enkelte patient ved tilbagevendende episoder6
Kliniske fund
|
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med supplerende undersøgelser
- Ved langvarige forløb og/eller atypisk udslæt kan det være aktuelt at udrede for alternative diagnoser:
-
Systemisk lupus erytematosus
- Biopsi af en læsion
- Serologisk test (ANA)8
-
Porfyri
- Urinundersøgelse
Hvornår skal patienten henvises?
- Patienter med kronisk lysdermatose bør henvises til dermatolog med henblik på diagnostik
- Ved soleksem har halvdelen af patienterne gavn af hærdning ved forsigtig opdoseret lysbehandling
- Andre kan have glæde af behandling med antimalariamidler (specialistopgave)
Behandling
Behandlingsmål
- Dæmpe symptomer
- Forebygge fremtidige symptomer
Generelt om behandlingen
- Soltilvænning
- Beskyttende solcremer
- Beskyttende tekstiler
Hvad kan patienten selv gøre?
- Forsigtig soltilvænning og brug af solcremer med højt faktortal (blokker)
- Rigelig solcreme skal påføres mindst 30 minutter før soleksponering
- Ved mistanke om fototoksisk eller allergisk reaktion, skal eksponering for mistænkt toksisk eller allergisk substans undgås
Medicinsk behandling
- Symptomatisk behandling med:
- Kølende lokalbehandling
- Systemiske, kløestillende midler (antihistaminer)
- Lokale steroider, tilpasset hudreaktionens sværhedsgrad6
- Systemisk kortikosteroid
- Lidokain som liniment eller salve kan lindre, men kan forårsage kontaktallergi12
Anden behandling
- Lysbehandling
- Hvis forebyggende behandling ikke er tilstrækkelig vil en stor andel af patienterne kunne hjælpes med lysbehandling hos hudlæge
Forebyggende behandling
Beskyttelse mod UV-stråling
- Undgå overeksponering
- Den bedste måde at reducere UVB-bestrålingen er at undgå at opholde sig i solen kl. 11-15
- Ved tyndt skydække trænger 60-80% af strålingen igennem
- Tildækning af huden giver beskyttelse
- Men ultraviolette stråler trænger gennem tynde tekstiler
- Huden beskyttes ved brug af solcreme med faktortal 15 eller derover, med beskyttelse mod såvel UVA som UVB (kemisk og fysisk filter)
Solfaktorcremer
- Solbeskyttelsespræparater indeholder kemiske filtre, som absorberer UV-stråler, og de kan også indeholde fysiske blokkere, som reflekterer strålerne
- Præparatets effekt angives ved det, som kaldes solbeskyttelsesfaktor. Faktoren angiver, hvor meget længere en hud som er dækket med solbeskyttelsesmidlet kan bestråles før erytem opstår sammenlignet med tilsvarende bestråling uden beskyttelse
- Ved almindelig brug påfører man ofte for lidt creme i forhold til den mængde, der er brugt ved testning af cremen, og derfor bliver solbeskyttelsesmidlets effekt i praksis reduceret
- Solbeskyttelsesmidlerne nedbrydes ved bestråling, og effekten kan derfor blive mindre end forventet
- Der kommer stadig nye solbeskyttelsesmidler, og da præparaterne regnes som kosmetik og ikke lægemidler, er informationen ofte utilstrækkelig, og varedeklarationerne mangelfulde
- Fysiske blokkere indeholder partikler og mikropigmenter for eksempel titanoxid og zinkokxid, som absorberer og reflekterer ultraviolet lys
- Gradering af vandfasthed:
- "Waterresistant" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 40 minutters ophold i vand
- "Waterproof" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 80 minutters ophold i vand
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Udslættet kommer almindeligvis efter 1-3 dage og er selvbegrænsende, svinder inden for en uge
- Men reaktionen kan sjældnere også vedvare flere uger
- I sjældne tilfælde kan tilstanden blive kronisk, evt. med generalisering af udslættet
Komplikationer
- Sygdommen er ikke forbundet med alvorlige komplikationer
- Der er ikke øget kræftfare i hud med soleksem
Prognose
- Hos personer med moderate gener vil mange blive symptomfri i løbet af sommeren
- Den øgede lysfølsomhed vedvarer ofte i mange år med gentagne symptomer de næste sæsoner
- Men hos en mindre del patienter svinder symptomerne
- Nogle udvikler kroniske og tiltagende gener og lider af dette hele livet
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Forebyggende tiltag
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Illustrationer
Billeder
|
Typisk soleksem er diffus rødme med papler eller vesikler. Udslættet kan ligne eksem. Soleksem kan også give kløe uden udslæt |
Plancher eller tegninger
Kilder
Referencer
-
Morison WL, Stern RS. Polymorphous light eruption: a common reaction uncommonly recognized. Acta Derm Venereol 1982;62:237-240. PubMed
-
Ros AM, Wennersten G. Current aspects of polymorphous light eruptions in Sweden. Photodermatology 1986;3:298-302. PubMed
-
Pao C, Norris PG, Corbett M, Hawk JLM. Polymorphic light eruption: prevalence in Australia and England. Br J Dermatol 1994;130:62-64. PubMed
-
Ferguson J. Photosensitivity due to drugs. Photodermatol Photoimmunol Photomed 2002;18:262-269. PubMed
- Levine JI. Medications that increase sensitivity to light: a 1990 listing. Washington, D.C.: Government Printing Office, 1991. (HHS publication FDA 91-8280.)
-
Morison WL. Photosensitivity. N Engl J Med 2004; 350: 1111-7. NEJM
-
Elpern DJ, Morison WL, Hood AF. Papulovesicular light eruption: a defined subset of polymorphous light eruption. Arch Dermatol 1985;121:1286-1288. PubMed
-
Provost TT, Watson R, Simmons-O'Brien E. Significance of the anti-Ro (SS-A) antibody in evaluation of patients with cutaneous manifestations of a connective tissue disease. J Am Acad Dermatol 1996;35:147-169. PubMed
-
Patel DC, Bellaney GJ, Seed PT, McGregor JM, Hawk JLM. Efficacy of short-course oral prednisolone in polymorphic light eruption: a randomized controlled trial. Br J Dermatol 2000; 143: 828-831. PubMed
-
Duteil L, Queille-Roussel C et al. A randomized, controlled study of the safety and efficacy of topical corticosteroid treatments of sunburn in healthe volunteers. Clin Exp Dermatol 2002; 27: 314-8. PubMed
-
Han A, Maibach HI. Management of acute sunburn. Am J Clin Dermatol 2004; 5: 39-47. PubMed
-
Mackley CL, Marks Jr JG. Lidocaine Hydrochloride. American journal of contact dermatitis 2003; 14: 221-3. PubMed
-
Seongwon C, Myung-Hee C. A reiew on the relationship between Aloe vera components and their biological effects. Seminars in Integrative Medicine 2003; 1: 53-62. PubMed
- Løvaas RH. Anbefalinger ved solforbrenning og soleksem. RELIS database 2005; spm.nr. 1528, RELIS Midt-Norge.
- Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
- Hunter JAA, Savin JA, Dahl MV. Clinical Dermatology. Oxford: Blackwell Science, 1995
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 14.06.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 14.06.2010


