• Hud
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Soleksem
Soleksem

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Soleksem

Basisoplysninger

Definition

  • Soleksem er udvikling af udslæt eller kløe i huden efter eksponering for sollys
    • Synonymer er polymorf lysdermatose eller polymorft lysudslæt
    • Soleksem er en form for fotosensitivitet. Almindelig soleksem udgør mere end 90% af alle tilfælde af fotosensitivitet
  • Soleksem er en akut tilstand. Ved kroniske gener bør alternative og sjældne årsager til fotosensitivitet mistænkes

Forekomst

  • Der ser ud til at være en stadig stigende forekomst af soleksem
  • Prævalens varierer i forskellige studier fra 5% (Australien) til 21% (Sverige)1,2,3
  • Hyppigste debutalder er unge eller yngre voksne, men det kan også debutere i højere alder

Ætiologi og patogenese

  • Soleksem er hyppigst udløst af UVA-stråler, men kan udløses af både UVA og UVB
  • Den nøjagtige mekanisme for denne reaktion er ikke kendt

UVA og UVB

  • Det er de kortbølgede ultraviolette UVB stråler, som giver solforbrændinger, mens det, oftest - men ikke altid, er de længere UVA stråler, som oftest giver soleksem
  • Det har været antaget, at det er UVB, som har carcinogen effekt i huden, men billedet er ikke helt entydigt
  • Både UVA og UVB fører til accelereret aldring i huden, en langtidseffekt af UV-bestråling
  • Flere systemiske medikamenter kan være fotosensibiliserende, således at de øger følsomheden for UV-bestråling

Effekter af UVA og UVB

  • UVA (320-400 nm) giver synlig pigmentering, som ses efter 2-3 døgn
    • UVA giver hverken vitamin-D syntese eller epidermal hyperplasi
    • Ved UVA absorption i melanin dannes mutagene frie radikaler
  • UVB (290-320 nm) giver ligeledes synlig pigmentering efter 3 døgn, på grund af melanocytstimulering
    • Den epidermale hyperplasi, som udvikles ved UVB-bestråling, giver en vis beskyttelse mod UV-skade
    • UVB-stråler fører til dannelse af carcinogene pyrimidin dimerer i DNA

Fototoksiske reaktioner

  • Er forbigående reaktioner, som finder sted ved stråledoser af UVA eller UVB-lys kombineret med fototoksisk substans
  • Fænomenet udnyttes i tjære- og PUVA-behandlingen

Disponerende faktorer

  • Lys hud er mest udsat for soleksem, specielt hudtype 1 og 2. Men soleksem kan også forekomme ved andre hudtyper
  • Inddeling af kaukasisk hudtype efter svar på UV-eksponering:
    • Hudtype 1 - Altid rød, aldrig brun
    • Hudtype 2 - Først rød, siden lidt brun
    • Hudtype 3 - Først lidt rød, siden brun
    • Hudtype 4 - Aldrig rød, altid brun

Fotosensibiliserende medikamenter

  • En række medikamenter er kendt for at øge lysfølsomheden og disponere for soleksem så længe medikamenterne er i kroppen
    • NSAID
    • Antibiotika - doxycyclin, tetracylin, sulfonamider, nalidixinsyre, kinolonderivater
    • Antidepressiva - tricycliske
    • Psykofarmaka - klorpromazin
    • Antidiabetika - sulfonylurea
    • Antiepileptika - karbamazepin
    • Antiaarytmika - amiodaron, kinidin
    • Antihypertensiva - captopril
    • Diuretika - tiazider

Lokale, fotosensibiliserende substanser

  • Nogle substanser kan medføre øget følsomhed for sollys og dermed soleksem
    • Psoralen - naturligt forekommende i bjørneklo, men også i en række grøntsager, bl.a. pastinak og selleri
    • Tjære
    • Kosmetik/parfume

ICPC-2

ICD-10

  • L56 Akutte hudforandringer f a ultraviolet lys, andre
    • L56.0 Dermatitis phototoxica medicamentalis
    • L56.1 Dermatitis photoallergica medicamentalis
    • L56.4 Eczema photogenicum polymorphicum
    • L56.2 Dermatitis contactus phototoxica et photoallergica

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund med udslæt på soleksponeret hud fra timer til 1-3 døgn efter eksponering

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Eksponering for sol
  • Evt. tillige disponerende faktorer
  • Udslættet opstår 1-3 dage efter eksponering og varer i dage til uger
  • Forekommer hyppigere om foråret og om sommeren og bliver sjældnere i løbet af sommeren
  • Udslættets udseende varierer fra person til person, men er konsistent hos den enkelte patient ved tilbagevendende episoder6

Kliniske fund

  • Udslæt på soleksponerede områder som nakke, v-formet udslæt på bryst, ører, underarmens extensorside og håndryg
    • Ansigtet er ofte sparet, fordi ansigtshuden hærdes ved bestråling hele året
    • Det er lokalisationen og ikke udseendet af udslættet, som skal vække mistanke om lysdermatose
  • Tilstanden kan have meget variabelt udseende (som navnet polymorf siger), men hos den enkelte patient er reaktionsmåden konstant fra udbrud til udbrud6,7
    • Typisk er diffus rødme, evt. ledsaget af papler og vesikler
    • Kan ligne almindeligt eksem
    • Kan også blot være kløe uden udslæt
Soleksem (polymorf lysdermatose) 1

Soleksem (polymorf lysdermatose)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med supplerende undersøgelser
  • Ved langvarige forløb og/eller atypisk udslæt kan det være aktuelt at udrede for alternative diagnoser:
  • Systemisk lupus erytematosus
    • Biopsi af en læsion
    • Serologisk test (ANA)8
  • Porfyri
    • Urinundersøgelse

Hvornår skal patienten henvises?

  • Patienter med kronisk lysdermatose bør henvises til dermatolog med henblik på diagnostik
  • Ved soleksem har halvdelen af patienterne gavn af hærdning ved forsigtig opdoseret lysbehandling
  • Andre kan have glæde af behandling med antimalariamidler (specialistopgave)

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe symptomer
  • Forebygge fremtidige symptomer

Generelt om behandlingen

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Forsigtig soltilvænning og brug af solcremer med højt faktortal (blokker)
  • Rigelig solcreme skal påføres mindst 30 minutter før soleksponering
  • Ved mistanke om fototoksisk eller allergisk reaktion, skal eksponering for mistænkt toksisk eller allergisk substans undgås

Medicinsk behandling

  • Symptomatisk behandling med:
    • Kølende lokalbehandling
    • Systemiske, kløestillende midler (antihistaminer)
    • Lokale steroider, tilpasset hudreaktionens sværhedsgrad6
  • Systemisk kortikosteroid
    • Kan gives som kortvarig kur ved kraftig soleksem6,9
    • F.eks. Prednisolon 30 mg daglig i 5-7 dage
    • Manglende dokumentation, men stor klinisk erfaring for effekt10,11
  • Lidokain som liniment eller salve kan lindre, men kan forårsage kontaktallergi12

Anden behandling

  • Lysbehandling
    • Hvis forebyggende behandling ikke er tilstrækkelig vil en stor andel af patienterne kunne hjælpes med lysbehandling hos hudlæge

Forebyggende behandling

Beskyttelse mod UV-stråling

  • Undgå overeksponering
  • Den bedste måde at reducere UVB-bestrålingen er at undgå at opholde sig i solen kl. 11-15
    • Ved tyndt skydække trænger 60-80% af strålingen igennem
  • Tildækning af huden giver beskyttelse
    • Men ultraviolette stråler trænger gennem tynde tekstiler
  • Huden beskyttes ved brug af solcreme med faktortal 15 eller derover, med beskyttelse mod såvel UVA som UVB (kemisk og fysisk filter)

Solfaktorcremer

  • Solbeskyttelsespræparater indeholder kemiske filtre, som absorberer UV-stråler, og de kan også indeholde fysiske blokkere, som reflekterer strålerne
  • Præparatets effekt angives ved det, som kaldes solbeskyttelsesfaktor. Faktoren angiver, hvor meget længere en hud som er dækket med solbeskyttelsesmidlet kan bestråles før erytem opstår sammenlignet med tilsvarende bestråling uden beskyttelse
  • Ved almindelig brug påfører man ofte for lidt creme i forhold til den mængde, der er brugt ved testning af cremen, og derfor bliver solbeskyttelsesmidlets effekt i praksis reduceret
  • Solbeskyttelsesmidlerne nedbrydes ved bestråling, og effekten kan derfor blive mindre end forventet
  • Der kommer stadig nye solbeskyttelsesmidler, og da præparaterne regnes som kosmetik og ikke lægemidler, er informationen ofte utilstrækkelig, og varedeklarationerne mangelfulde
  • Fysiske blokkere indeholder partikler og mikropigmenter for eksempel titanoxid og zinkokxid, som absorberer og reflekterer ultraviolet lys
  • Gradering af vandfasthed:
    • "Waterresistant" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 40 minutters ophold i vand
    • "Waterproof" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 80 minutters ophold i vand

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Udslættet kommer almindeligvis efter 1-3 dage og er selvbegrænsende, svinder inden for en uge
    • Men reaktionen kan sjældnere også vedvare flere uger
  • I sjældne tilfælde kan tilstanden blive kronisk, evt. med generalisering af udslættet

Komplikationer

  • Sygdommen er ikke forbundet med alvorlige komplikationer
  • Der er ikke øget kræftfare i hud med soleksem

Prognose

  • Hos personer med moderate gener vil mange blive symptomfri i løbet af sommeren
  • Den øgede lysfølsomhed vedvarer ofte i mange år med gentagne symptomer de næste sæsoner
    • Men hos en mindre del patienter svinder symptomerne
  • Nogle udvikler kroniske og tiltagende gener og lider af dette hele livet

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Forebyggende tiltag

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Billeder

Typisk soleksem er diffus rødme med papler eller vesikler. Udslættet kan ligne eksem. Soleksem kan også give kløe uden udslæt

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Morison WL, Stern RS. Polymorphous light eruption: a common reaction uncommonly recognized. Acta Derm Venereol 1982;62:237-240. PubMed Ekstern link
  2. Ros AM, Wennersten G. Current aspects of polymorphous light eruptions in Sweden. Photodermatology 1986;3:298-302. PubMed Ekstern link
  3. Pao C, Norris PG, Corbett M, Hawk JLM. Polymorphic light eruption: prevalence in Australia and England. Br J Dermatol 1994;130:62-64. PubMed Ekstern link
  4. Ferguson J. Photosensitivity due to drugs. Photodermatol Photoimmunol Photomed 2002;18:262-269. PubMed Ekstern link
  5. Levine JI. Medications that increase sensitivity to light: a 1990 listing. Washington, D.C.: Government Printing Office, 1991. (HHS publication FDA 91-8280.)
  6. Morison WL. Photosensitivity. N Engl J Med 2004; 350: 1111-7. NEJM Ekstern link
  7. Elpern DJ, Morison WL, Hood AF. Papulovesicular light eruption: a defined subset of polymorphous light eruption. Arch Dermatol 1985;121:1286-1288. PubMed Ekstern link
  8. Provost TT, Watson R, Simmons-O'Brien E. Significance of the anti-Ro (SS-A) antibody in evaluation of patients with cutaneous manifestations of a connective tissue disease. J Am Acad Dermatol 1996;35:147-169. PubMed Ekstern link
  9. Patel DC, Bellaney GJ, Seed PT, McGregor JM, Hawk JLM. Efficacy of short-course oral prednisolone in polymorphic light eruption: a randomized controlled trial. Br J Dermatol 2000; 143: 828-831. PubMed Ekstern link
  10. Duteil L, Queille-Roussel C et al. A randomized, controlled study of the safety and efficacy of topical corticosteroid treatments of sunburn in healthe volunteers. Clin Exp Dermatol 2002; 27: 314-8. PubMed Ekstern link
  11. Han A, Maibach HI. Management of acute sunburn. Am J Clin Dermatol 2004; 5: 39-47. PubMed Ekstern link
  12. Mackley CL, Marks Jr JG. Lidocaine Hydrochloride. American journal of contact dermatitis 2003; 14: 221-3. PubMed Ekstern link
  13. Seongwon C, Myung-Hee C. A reiew on the relationship between Aloe vera components and their biological effects. Seminars in Integrative Medicine 2003; 1: 53-62. PubMed Ekstern link
  14. Løvaas RH. Anbefalinger ved solforbrenning og soleksem. RELIS database 2005; spm.nr. 1528, RELIS Midt-Norge.
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
  • Hunter JAA, Savin JA, Dahl MV. Clinical Dermatology. Oxford: Blackwell Science, 1995

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Sylvi Torvund, spesialist i allmennmedisin, Nidarvold legesenter, Trondheim
  • Kristin Ryggen, overlege, Hudavdelingen, Regionsykehuset i Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 14.06.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 14.06.2010

Til top