Intraossøs vaskulær adgang

Basisoplysninger

Intraossøs vaskulær tilgang ved behandling af akutte alvorlige tilstande er i udbredt brug hos børn
Hos voksne er brugen sjælden, dels fordi det oftest er muligt hurtigt at opnå en anden vaskulær adgang, og dels på grund af manglende kendskab til teknikken
Anlæggelsen hos voksne er en hurtig procedure med høj succesrate
Medicin og væsker har samme farmakodynamik/-kinetik ved administration intraossøst som intravenøst. Alle medikamenter og væsker kan bruges intraossøst
Under tryk opnås infusionsrater som gør initial væsketerapi mulig
Komplikationer er sjældne, når enkle retningslinjer følges

Ved akut behov for intravaskulær administration af medikamenter/væsker skal den intraossøse adgang være et alternativ, hvis der ikke kan opnås anden vaskulær adgang i løbet af et rimeligt tidsrum
Eksempler på akutsituationer
- Er kardiogent shock, hjertestop og lungeemboli, hypovolæmisk shock ( som f.eks. traume, perforeret mavesår, rumperet aortaaneurisme), sepsis, vanskelige hudoverfladeforhold (svære forbrændinger, svær adipositas, perifere ødemer og hypotermi²^,³^,⁴

Indstiksted
- Alternativer
  - På den anteromediale del af den proksimale tibia er primære valg
  - Ovenfor den mediale malleol distalt på tibia
  - Radius, ulna eller humerus ved knogle fremspring, dvs. lidt huddække
  - Manubrium sterni (cave bagvedliggende mediastinum)
- Baggrundsinformation
  - De fleste knogler opfylder kravene til anlæggelse af intraossøs adgang
  - Knoglen skal have en marvhule dækket af compacta (ofte indeholdende medullære sinusoider som via venøse komplekser forløber ud af knoglen til en profund vene)
  - Bedste valg er en større knogle som er centralt placeret, fordi det øger infusionshastigheden⁵
Indstikket
- Kanylen vinkles 10-15° væk fra leddet, dog stikker man vinkelret på sternum
Proceduretid
- De fleste anlæggelser udføres på få minutter med høj succesrate både for trænede og utrænede
- Alternativet er anlæggelse af centralvenøs tilgang eller fridissekering af vene - hvilket typisk tager længere tid
Hvem kan anlægge intraossøs kanyle?
- Alle efter lidt træning

Infusion af hypertone væsker er formentlig vel tolereret ⁶^,⁷
Infusionshastigheden påvirkes ikke af graden af hypovolæmisk shock
Man anvender samme dosering af medicin eller væsker ved intraossøs infusion som ved intravenøs brug. I akutsituationer bør intraossøs infusion af medikamenter dog efterfølges af en bolus med 20 ml NaCl med henblik på at indskylle det givne⁸. Tilsvarende anbefaling gælder dog også ved perifer intravenøs adgang
For at forbedre infusionsraten anvendes ofte infusion under tryk uden synderlig risiko for komplikationer²^,⁹
Den intraossøse adgang bør altid anses som værende midlertidig, indtil man kan opnå en anden mere konventionel vaskulær adgang

Komplikationer til intraossøse infusioner er sjældne
Alvorlige komplikationer som osteomyelitis og perforation til mediastinum er sjældent forekommende
Ekstravasation
- Er en vigtig komplikation
- Væske og medikamenter som gives intraossøst, kan sive ud i omkringliggende bløddele
- Kan opstå hvis kanylen sidder løst, eller sidder for dybt så knoglecortex er penetreret på den modsatte side af knoglen. Endvidere risiko hvis indstik forsøges flere gange samme sted.
- Der er risiko for kompartmentsyndrom, hvis infusionen foregår under overtryk¹⁰
Smerte og ubehag
- Selve anlæggelsen af den intraossøse adgang er hos den vågne patient mere ubehagelig end anlæggelse af perifer venøs tilgang
- Ubehaget kan mindskes ved at anlægge lokalbedøvelse i bløddelene og periost over indstikstedet²^,¹¹
- Det bør noteres, at der er smerte og ubehag hos den vågne patient forbundet med påbegyndende infusion igennem kanylen. Det kan forebygges ved først at injicere 2-3 ml lidokain 1%²
- Infusion under tryk på over 300 mm Hg er veltolereret af vågne patienter²

Jacob Steinmetz, afdelingslæge, ph.d., Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet
Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
Terje Johannessen, professor, dr.med.
Ingard Løge, spesialist allmennmedisin