• Øje
  •  : Patientinformation
  •  : Sukkersyge - øjenkomplikationer
  Udskriv
Sukkersyge - øjenkomplikationer

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Sukkersyge er en forstyrrelse i stofskiftet, som rammer alle dele af organismen - herunder øjet. I øjet kan sukkersyge føre til grå stær i en tidligere alder end i den øvrige befolkning, men denne tilstand kan opereres ukompliceret. Der kan også i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjenmusklerne, som dog forsvinder af sig selv. De sukkersygekomplikationer, som kan opstå i øjets nethinde, er imidlertid alvorlige, da de kan føre til uigenkaldelig blindhed. Nethinden er øjets "fotografiske film", som er beliggende på øjets inderside bagtil. Nethindens funktion er at omsætte det billede, som i øjet dannes af omverdenen, til nervesignaler, som sendes gennem synsnerven til synscentret bagtil i hjernen.

Hvad er komplikationer i øjets nethinde ved sukkersyge?

Nethindeforandringer ved diabetes

Nethindeforandringer ved diabetes

Forandringerne skyldes, at nethindens små blodkar bliver skrøbelige og ikke kan holde til det tryk, der er inde i karsystemet. Det fører til sprængninger af de små blodkar med små blødninger til følge. Ligeledes bliver de skrøbelige blodkar utætte, så æggehvidestofferne i blodet siver ud i nethinden og der ophobes væske. Senere i forløbet kan den ophobede væske brede sig og true det skarpe syn, eller der kan dannes nye blodkar, som kan sprænges, med uigennemsigtig blødning i glaslegemet til følge.

I de tidlige stadier opdages forandringerne ikke af patienten selv. Derfor tilbydes patienter med sukkersyge regelmæssige screeningsundersøgelser hos en øjenlæge eller på en øjenafdeling, for at opdage de synstruende forandringer i tide.

Hvor hyppige er komplikationer i øjets nethinde ved sukkersyge

Ved type 1 sukkersyge begynder forandringerne efter ca. 10 års diabetesvarighed, og efter ca. 20 års diabetesvarighed har stort set alle patienter nethindeforandringer. Ca. hver anden patient får synstruende forandringer, som kræver behandling.

Ved type 2 sukkersyge har sygdommen været til stede i gennemsnit 7-8 år inden diagnosen stilles. På dette tidspunkt har ca. hver tredje patient nethindeforandringer, og andelen af patienter med forandringer stiger herefter med et par procent om året. Ca. hver tyvende patient får synstruende forandringer, som kræver behandling.

Da der er mange flere patienter med type 2 end med type 1 sukkersyge, så er der nogenlunde det samme antal patienter med de to diabetestyper, som får synstruende forandringer.

Forandringer i øjets nethinde som følge af sukkersyge er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed blandt yngre voksne i den vestlige verden, men de lande, herunder Danmark, som har indført systematisk screening, har kunnet reducere blindhedsforekomsten som følge af sukkersyge betydeligt.

Hvordan opstår forandringerne?

Forandringerne udvikles ,fordi nethindens små blodkar tager skade af det forstyrrede stofskifte. I de tidlige stadier bliver blodgennemstrømningen forøget, hvilket dels fører til sprængninger af de små blodkar og væskeudsivning omkring det skarpe syn, men som også fører til aflukning af blodkarrene i nethindens periferi. Aflukning af de normale blodkar fører til dannelse af nye blodkar til erstatning for de aflukkede kar. De nye blodkar er imidlertid skrøbelige og kan medføre blødninger i glaslegemet eller i sjældnere tilfælde nethindeløsning på grund af træk fra bindevæv i de nydannede blodkar.

Både væskeudsivning omkring det skarpe syn og aflukning af blodkarrene i nethindens periferi med dannelse af nye blodkar kan behandles med laserstråler. Det er imidlertid vigtigt, at forandringerne opspores og behandles inden nethinden har taget skade. Når der er opstået skade, vil synet ikke kunne genvindes.

Hvor hyppigt bør du øjenlæge undersøges?

I Danmark gælder følgende regler:

Ved type 1 sukkersyge: Årligt fra 10 års sygdomsvarighed eller hyppigere, hvis øjenlægen finder at forandringerne er i udvikling.

Ved type 2 sukkersyge: Kontrol fra diagnosen stilles. Hyppigheden anbefales af øjenlægen og kan være 4 år, 2 år, 1 år eller hyppigere, alt afhængig af øjenforandringernes sværhedsgrad.

Under graviditet skal kontrollerne foretages hyppigere. Søg råd hos din øjenlæge.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Der spørges til, hvor længe sygdommen har varet og hvilken behandling der gives. Herefter måles synsstyrken og øjnene dryppes for at gøre pupillerne store. Når dråberne virker, foretages der fotografering af nethinden og evt. supplerende undersøgelse med øjenkikkert.

Hvordan kan forandringerne forebygges og behandles?

Målet med forebyggelse og behandling er at forebygge udvikling af nethindeforandringerne og at hindre at de fører til skader på synet.

Når der allerede er opstået skade, er målet at bremse skaden i at udvikle sig yderlígere.

Kontrol af blodsukkeret

Omhyggelig kontrol af blodsukkeret er vist at kunne reducere forekomsten og forværringen af øjenkomplikationer og hindre udvikling af synstruende forandringer1,2,3. Det er også vist, at tidlig påbegyndt kontrol af blodsukkeret giver bedre resultater end hvis dette gøres senere i forløbet2,4,5.

Kontrol af blodtrykket

Behandlingsstudier har vist, at omhyggelig kontrol af blodtrykket reducerer forekomsten og udviklingen af nethindeforandringer ved sukkersyge6. Selv behandling af personer med normalt blodtryk med blodtryksnedsættende medicin kan reducere risikoen for at få nethindeforandringer7.

Laserbehandling og kirurgi

Når der er udviklet skader på nethinden eller i glaslegemet skal det vurderes, om der er behov for laserbehandling eller kirurgi. Behandlingen har til formål at begrænse forværringen af synstabet8,9,10.

Laserbehandling kan dels fjerne den ophobede væske, som truer det skarpe syn, og dels hindre at områderne med aflukkede blodkar igangsætter dannelse af nye blodkar8. Laserbehandling er dog ikke uden bivirkninger, og i nogle tilfælde kan behandlingen endog være forbundet med komplikationer.

Såfremt der opstår blødninger eller træk på nethinden, som ikke kan opløses af sig selv, kan forandringerne fjernes ved en glaslegemeoperation (vitrektomi) 11. Den kirurgiske teknik er blevet markant forbedret de senere år, hvilket har udvidet indikationerne for vitrektomi og har givet bedre resultater12.

Hvordan er prognosen?

Prognosen er dårlig ved ubehandlet og dårligt reguleret sukkersyge, som ofte ender med synspåvirkning. Laserbehandling af nethinden og glaslegemeoperation har bedret behandlingsmulighederne og kan reducere blindhed som følge af sukkersyge med mindst 60%. Langtidsopfølgning efter behandling med operation13 viste ingen tilfælde af alvorligt synstap, mens der blev påvist moderat synstab hos 20% af patienterne.

Vil du vide mere?

Kilder

Referencer

  1. Diabetes Control and Complications Trial Research Group. Progression of retinopathy with intensive versus conventional treatment in the Diabetes Control and Complications Trial. Ophthalmology 1995; 102: 647-61. PubMed Ekstern link
  2. Diabetes Control and Complications Trial/Epidemiology of Diabetes Interventions and Complications Research Group. Retinopathy and nephropathy in patients with type 1 diabetes four years after a trial of intensive therapy. N Engl J Med 2000; 342: 381-9. NEJM Ekstern link
  3. Diabetes Control and Complications Trial Research Group. The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. N Engl J Med 1993; 329: 977-86. NEJM Ekstern link
  4. Reichard P, Nilsson BY, Rosenqvist U. The effect of long-term intensified insulin treatment on the development of microvascular complications of diabetes mellitus. N Engl J Med 1993; 329: 304-9. NEJM Ekstern link
  5. Reichard P, Pihl M, Rosenqvist U, Sule J. Complications in IDDM are caused by elevated blood glucose level: the Stockholm Diabetes Intervention Study (SDIS) at 10-year follow up. Diabetologia 1996; 39: 1483-8. PubMed Ekstern link
  6. UK Prospective Diabetes Study Group. Tight blood pressure control and risk of macrovascular and microvascular complications in type 2 diabetes: UKPDS 38. BMJ 1998; 317: 703-13. BMJ Ekstern link
  7. Schrier RW, Estacio RO, Jeffers B. Appropriate Blood Pressure Control in NIDDM (ABCD) trial. Diabetologia 1996; 39: 1646-54. PubMed Ekstern link
  8. Photocoagulation treatment of proliferative diabetic retinopathy: the second report of diabetic retinopathy study findings. Ophthalmology 1978; 85: 82-106. PubMed Ekstern link
  9. Diabetic Retinopathy Study Research Group. Photocoagulation treatment of proliferative diabetic retinopathy: clinical application of Diabetic Retinopathy Study (DRS) findings: DRS Report Number 8. Ophthalmology 1981; 88: 583-600. PubMed Ekstern link
  10. Early Treatment Diabetic Retinopathy Study design and baseline patient characteristics: ETDRS report number 7. Ophthalmology 1991; 98(suppl): 741-56.
  11. Ho T, Smiddy WE, Flynn HW. Vitrectomy in the management of diabetic eye disease. Surv Ophthalmol 1992; 37: 190-202. PubMed Ekstern link
  12. Early Treatment Diabetic Retinopathy Study design and baseline patient characteristics: ETDRS report number 7. Ophthalmology 1991; 98(suppl): 741-56.
  13. Chew EY, Ferris FL 3rd, Csaky KG, Murphy RP, Agron E, Thompson DJ et al. The long-term effects of laser photocoagulation treatment in patients with diabetic retinopathy: the Early Treatment Diabetic Retinopathy follow-up study. Ophthalmology 2003; 110: 1683 - 9. PubMed Ekstern link
  14. UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998; 352: 837-53. PubMed Ekstern link
  15. Shichiri M, Kishikawa H, Ohkubo Y, Wake N. Long-term results of the Kumamoto Study on optimal diabetes control in type 2 diabetic patients. Diabetes Care 2000; 23(suppl 2): 21-29.
  16. Early Treatment Diabetic Retinopathy Study Research Group. Photocoagulation for diabetic macular edema: Early Treatment Diabetic Retinopathy Study report number 1. Arch Ophthalmol 1985; 103: 1796-1806. PubMed Ekstern link
  17. Massin P, Audren F, Haouchine B, et al :Intravitreal Triamcinolone Acetonide for Diabetic Diffuse Macular Edema: Preliminary Results of a Prospective Controlled Trial. Ophthalmology. 2004;111(2):218-224. PubMed Ekstern link
  18. Gillies MC, Sutter FK, Simpson JM, Larsson J, Ali H, Zhu M. Intravitreal triamcinolone for refractory diabetic macular edema: two-year results of a double-masked, placebo-controlled, randomized clinical trial. Ophthalmology 2006; 113: 1533-8. PubMed Ekstern link
  19. Watkins PJ. ABC of diabetes. Retinopathy. BMJ 2003; 326: 924-6. BMJ Ekstern link
  20. Mohamed Q, Gillies MC, Wong TY. Management of diabetic retinopathy. A systematic review. JAMA 2007; 298: 902-16. JAMA Ekstern link
  21. Klein R, Klein BE, Moss SE, Cruickshanks KJ. The Wisconsin Epidemiologic Study of Diabetic Retinopathy, XVII: the 14-year incidence and progression of diabetic retinopathy and associated risk factors in type 1 diabetes. Ophthalmology 1998; 105: 1801-15. PubMed Ekstern link

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med., Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 10.03.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 10.03.2010

Til top