• Akut
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Hypotermi
  Udskriv
Hypotermi

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Hypotermi

Basisoplysninger

Definition

  • Den menneskelige organismes kernetemperatur reguleres normalt mellem 36,4°C og 37,5°C1
  • Kernetemperatur under 35°C defineres som hypotermi2. Kan deles i
    • Mild (mellem 32-35°C)
    • Moderat (28-32°C)
    • Alvorlig hypotermi (< 28°C)3
  • Kan også klassificeres efter grad:
    • Grad 1: 32-35°C
    • Grad 2: 26-32°C
    • Grad 3: < 26°C
  • Vigtige ekstra risikofaktorer til den lave temperatur er meget lav eller høj alder, andre samtidige sygdomme og forgiftninger4
  • Overlevelse efter nedkøling er beskrevet efter helt ned til 14,2°C5 hos et barn og hos en voksen ned til 13,7°C6

Forekomst

  • Ofte knyttet til akutte intoksikationer, specielt alkohol og narkotiske rusmidler7,8,3
  • Hyppigst blandt mænd
  • Ældre er en specielt udsat gruppe9,10

Ætiologi og patogenese

  • Børn og ældre er specielt udsat idet
    • Ældre har ofte nedsat kuldesensibilitet og reduceret varmeproduktion11,12
    • Små børn har en relativ stor kropsoverflade i forhold til vægt og dermed øget varmetab, og har derudover dårligere evne til varmeproduktion og en mindre udviklet temperaturregulering
  • Ulykker/skader med eksposition for kulde
    • Drukning/nær drukning
    • Sneskred
  • Arbejds- eller fritidsaktiviteter, hvor man udsættes for langvarig eksponering eller ekstrem kulde (arbejde på båd, vintersport, ekspeditioner o.l.)
  • Ethanol
    • Medvirker til hurtigere nedkøling på grund af perifer vasodilatation og reduceret kropslig reaktion på kulden

Patogenese

  • For at opretholde temperatur-homeostasen styrer hypotalamus de forskellige kropslige reaktioner på varmetabet13
    • Termoreceptorer er lokaliseret både centralt (hypothalamus) og perifert (i huden)
    • Hypothalamus reagerer på kulde med forskellige effektormekanismer som rystelser (for at øge varmeproduktionen) og vasokonstriktion
  • Temperatur mellem 32°C og 35°C (mild)
    • Forsøger at genoprette kropstemperaturen ved muskelaktivitet/rystelser og perifer vasokonstriktion
    • Hjertefrekvens øges, hjertets minutvolumen øges, og blodtrykket stiger
    • Initialt takypnø
  • Temperatur under 32°C (moderat/alvorlig)
    • Efterhånden nedregulering af alle kropsfunktioner
    • Metabolismen bremses, med fald i O2 forbrug med omtrent 5-7% per 1 grad reduktion af kropstemperatur
    • Varmeproduktion gennem rystelser ophører
    • Gradvis acidose og hyperkaliæmi, med fare for arytmier
    • Hjertets arbejde reduceres, med tilhørende fald i minutvolumen og frekvens
    • Gradvis reduktion af respiration og ændret syre-base status
    • Gradvis reduktion af CNS-funktion, efterhånden ophør af reflekser og udvikling af koma
    • Nyrernes evne til at koncentrere urin reduceres, og man får volumentab gennem såkaldt "kuldediurese" - oliguri ved alvorlig hypothermi, fordi cirkulationen er stærkt nedsat
    • Reduceret blodflow + hæmokoncentration kan lede til trombose og emboli-komplikationer

Patofysiologi4

  • Kropsvarme tabes til omgivelserne gennem stråling, ledningstab, konvektion, fordampning og respiration
  • Stråling
    • Skyldes infrarød stråling først og fremmest fra blottet hud som hoved og hænder
    • Er skyld i det hurtigste og mest omfattende varmetab (> 50%)
  • Ledningstab
    • Betyder overføring af varme gennem direkte kontakt
    • Er en vigtig mekanisme ved drukningsulykker, fordi den termale ledning til vand er ca. 30 gange større end for luft
  • Konvektionstab
    • Skyldes bevægelser i væske eller gas som transporterer varme væk fra kroppen f.eks. i stærk vind, hvilket forklarer betydningen af vind ved nedkøling
  • Fordampning og respiration
    • Fordampning af væske er varmeforbrugende
    • Effekten er størst i køligt, tørt og blæsende vejr

Disponerende faktorer

  • Høj alder
    • Ældre har lavere basal metabolisme, svækket vasokonstriktorisk respons på kulde og nedsat evne til at erkende risikoen for nedsat temperatur i omgivelserne3
  • Personer med reduceret mental kapacitet, enten pga. sygdom, skade eller alkohol/narkotiske stoffer
    • Alkohol hæmmer glukoneogenesen og dermed varmeproduktionen
  • Hudskader som brandskader eller dermatitis øger varmetabet
  • Udsættelse for langvarig eller ekstrem kulde, fugtighed og vind øger nedkølingshastigheden

ICPC-2

ICD-10

  • T68 Virkning af nedsat temperatur
  • T88 Andre komplikationer til behandling ikke klass. andet sted
    • T88.5 Anden komplikation til anæstesi
  • P80 Nedsat legemstemperatur hos nyfødt
    • P80.0 "Cold injury" syndrom
    • P80.8 Hypothermia neonati, anden form
    • P80.9 Hypothermia neonati uden specifikation
  • R68 Andre generelle symptomer og tegn
    • R68.0 Hypotermi, som ikke skyldes kolde omgivelser

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Kernetemperatur mellem 32° og 35°C er mild hypotermi
  • Kernetemperatur mellem 28° og 32°C er moderat hypotermi
  • Kernetemperatur under 28°C er alvorlig hypotermi
  • Mange kliniske termometre måler kun ned til 34°C, og elektroniske termometre med fleksible prober er ofte nødvendige for at få målt korrekt temperatur (f.eks. gennem kontinuerlig måling i øsofagus eller rektalt, mindst 10 cm over ydre sfinkter). Øretermometer kan også anvendes

Differentialdiagnoser

  • Død person
    • Dødsdiagnosen hos en hypoterm patient er forbundet med stor usikkerhed og kan være vanskeligt14
  • Sekundær hypotermi som følge af udbredt hjerneskade, sepsis eller hypothyreose

Sygehistorie

  • Kortlæg omstændighederne
    • Situationen
    • Hvor koldt, yderligere nedkølingseffekt som følge af vind eller fugtighed?
  • Hvilke subjektive gener har patienten i forhold til nedkølingen
  • Har patienten nogen tilgrundliggende tilstand, som gør ham mere udsat?

Kliniske fund

Mild hypotermi

  • Kernetemperatur mellem 32-35°C
  • Patienten ryster, har takykardi og takypnø, men er formentlig ved fuld bevidsthed
  • Kold hudoverflade og bleg hud
  • Patienten er ofte urolig og kan klage over smerte i albuer, hænder, knæled og genitalia
  • Vedvarer hypotermien, opstår der apati, uklar tale, ataksi og reduceret vurderingsevne

Moderat hypotermi

  • Kernetemperatur mellem 28-32°C
  • Patienten ryster ikke længere, gradvis bevidsthedsnedsættelse
  • Lav respirationsfrekvens
  • Bradykardi, arytmier forekommer. Det arterielle blodtryk er normalt
  • Reducerede reflekser og dilaterede pupiller
  • Hypoglykæmisk, men til tider også hyperglykæmisk

Alvorlig hypotermi

  • Kernetemperatur under 28°C
  • Bevidstløs patient
  • Vældig kold hud
  • Ekstrem bradykardi med risiko for asystoli og ventrikel-arytmier
  • Ingen perifer cirkulation, og ingen perifer puls
  • A-refleksi, pupillerne reagerer heller ikke
  • Få og små respiratoriske bevægelser, - der kan opstå lungeødem
  • Oliguri

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Temperaturmåling med øretermometer eller elektronisk termometer
  • Specialtermometer som måler lavere end normale temperaturer, er formentlig nødvendig. Det er uklart, hvor gode øretermometre er ved disse temperaturer

Andre undersøgelser på sygehus

EKG

  • Ved meget lave temperaturer kan nålelektroder (som til EEG måling) benyttes
  • Hypotermi kompliceres ofte med forskellige arytmier - særlig atrieflimmer, hvoraf ventrikelflimmer er mulig dødsårsag15
  • Progressivt fald i frekvens (bradykardi) og forlængede PR-, QRS- og QT-interval16
  • Ved temperatur under 25°C kommer en karakteristisk J-bølge (også kendt som Osborn-bølge) tidlig i ST-segmentet, ofte delvis inkorporeret i QRS-komplekset

Blodprøver

  • Hb, CRP, leukocytter, elektrolytter, urea, kreatinin, Creatin Kinase, glukose, amylase, syrebase status, arterielle blodgasser17
  • Elektrolytter
    • Kan ændre sig hurtigt under behandlingen og bør kontrolleres hyppigt7
    • Specielt kalium kan ændre sig med syrebase-forskydninger, navnlig under opvarmningen18
  • Trombocytter
    • Trombocytopeni kan opstå2
  • Koagulopati
    • Er almindeligvis selvbegrænsende19
  • Leukocytter
    • Er en upålidelig markør for infektioner ved hypotermi20
  • Glukose
    • Stor risiko for hypoglykæmi fordi glykogen er forbrugt
    • Hypotermi kan maskere symptomerne på hypoglykæmi
  • Arterielle blodgasser
    • Metabolsk acidose er hyppig ved alvorlig hypotermi

Hvornår skal patienten henvises?

  • Patienter med mild hypotermi (> 32°) bør oftest indlægges på sygehus
  • Patienter med moderat/alvorlig hypotermi (< 32°) skal altid transporteres til sygehus hurtigst muligt fortrinsvis ifølge med akutlæge

Behandling

Behandlingsmål

  • Genoprette normal kropstemperatur og i størst mulig grad undgå sequelae

Generelt om behandlingen

  • Terapien skal gennemføres varsomt. Hjertet er irritabelt, og manipulation af patienten, f.eks. intubation, kan udløse arytmier9
  • Selv om patienten virker død, bør resuscitation gennemføres indtil kernetemperaturen har nået 35°C3,21,22
  • Varme infusionsvæsker hjælper både på dehydrering og varmetab
  • Betablokkere og bikarbonat er kontraindicerede14

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Mild hypotermi uden bevidsthedsnedsættelse og lokale frostskader kan patienten selv behandle med opvarmning
    • Undgå for stærke varmekilder som kan give brandskader

Akutbehandling

Strakstiltag

  • Vådt tøj bør fjernes og erstattes med tæpper for opvarmning
  • Ring 112
  • Betydeligt hypoterme patienter bør først varmes op, når der er mulighed for overvågning
  • Hos patienter med mild hypotermi kan passiv ekstern opvarmning startes
  • Glukose
    • Ved lavt blodsukker, og hvis blodsukkermåling ikke er tilgængelig, kan glukose gives, da kroppen ofte mangler glykogen
    • Forsøg anlæggelse af iv adgang, kan være besværliggjort
    • Glucose 500 mg/ml: 50-100 ml i.v., cave subcutan injektion, vævsirriterende

Hjerte-lunge redning ved hypotermi

  • Samme retningslinjer som ved basal hjerte-lunge redning, men
    • Den lave temperatur sænker metabolismen, og vellykket genoplivning er derfor mulig efter meget længere tid end hos normoterme
    • Vanlige dødskriterier gælder ikke hypoterme patienter, og resuscitation bør foregå, indtil patienten har opnået en kernetemperatur på 35°C3,22
    • Frekvens på ventilation og kompression behøver ikke være lige så høj som hos normoterme
    • Vanskelig at mærke en eventuel puls ved meget dybe forfrysninger. Bevidstløs patient uden vejrtrækning har hjertestop. Mærk IKKE efter puls.
  • Defibrillering
    • Ventrikelflimmer er ofte behandlingsresistent, indtil patienten når en højere kropstemperatur (>25°C)
    • American Heart Association (1992) anbefaler forsøg på defibrillering med indtil 3 stød, og hvis dette er uden succes, fortsættes hjerte-lungeredning til kernetemperaturen når over 30°C, før nye defibrilleringsforsøg foretages23
    • Ved behandlingsresistent ventrikelflimmer trods opvarmning, bruges amiodaron 24

Transport til sygehus

  • Patienter med alvorlig hypotermi bør transporteres hurtigst muligt til sygehus, ledsaget akutlæge
  • Patienten skal beskyttes mod yderligere varmetab under transporten
  • Undgå at bevæge patienten unødigt (kan udløse arytmier)
  • Etabler intravenøs adgang hvis muligt
  • Giv O2 med højt flow på maske
  • Vurder væskestatus, patienten er ofte hypovolæmisk på grund af dehydrering og evt. sepsis - giv opvarmede i.v. væsker
  • Evt. intubation ved akutlæge

Subakut behandling

Observation3

  • Mål kropstemperatur med øre-25 eller rektalt termometer
  • Sikre frie luftveje og giv varm, fugtet O2
  • Check blodsukker
  • Vurder væskestatus
  • På hospitalet anlægges blærekateter for at monitorere urinproduktionen, samt invasive katetre (a-kanyle, CVK osv.)

Aktuelle medikamenter

  • Tiamin
    • Mange hypoterme patienter er alkoholikere. Hos disse patienter bør man give vitamin-B og tiamin for at forhindre udvikling af Wernickes encefalopati
    • Tiamin 250 mg i.v., har få bivirkninger, bør gives på bred indikation
  • Antibiotika
    • Ved mistanke om sepsis eller aspirationspneumoni tages venyler før man starter med bredspektret antibiotikabehandling
    • Diagnosen kan være vanskelig at stille20
  • Steroider
    • Bør ikke gives rutinemæssigt
  • Vasoaktive medikamenter22
    • Adrenalin anbefales ikke før kernetemperaturen når 30°C, da adrenalin ved lavere temperatur almindeligvis er ineffektiv og kan akkumuleres. Under opvarmningen kan det frigives i toksiske mængder.
    • Når kernetemperaturen er over 30°C, kan vasoaktive medikamenter bruges, men intervallet mellem doserne bør være øget

Opvarmning af patienten

  • Mild hypotermi
    • Kan behandles med passiv ekstern opvarmning, f.eks. ved at pakke patienten ind i tørre, varme tæpper
    • Give opvarmede i.v. væsker for at rette op dehydrering/hypovolæmi. Mål: Opvarmningshastighed ½-1°C/time
    • Overvågning med henblik på komplikationer og hypotension som følge af vasodilatation fra opvarmningen
  • Moderat og alvorlig hypotermi
    • Passiv opvarmning er ikke tilstrækkelig
    • Patienter med kardiovaskulær svigt eller ustabilitet (hypotension, arytmier) skal varmes op så hurtigt som mulig

Opvarmningsteknikker

  • Passiv opvarmning
    • Mest skånsom for patienten
    • Vellykket behandling forudsætter intakte termoregulatoriske mekanismer, normal endokrin funktion og adækvate energilagre til at skabe endogen varme
      • Placer patienten et varmt sted
      • Pak patienten ind i tørt varmt tøj
    • Ulempen er, at kropsvarmen stiger langsomt
  • Aktiv ekstern opvarmning, alternativer
    • Sæt patienten i varmt bad (40-42°C), cave bevidsthedssvækkelse
    • Benyt varme objekt (varmeflasker o.l.)
    • Varmetæpper (Bair-Hugger tæppe)26
    • Vellykket behandling forudsætter intakt cirkulation som kan returnere perifert opvarmet blod til de centrale dele af cirkulationen
  • Aktiv kernetemperatur-opvarmning (på sygehus)
    • Fordelen er, at de varmer indre organer, og da først og fremmest hjertet, hurtigt. Dette reducerer hjertets irritabilitet og bedrer pumpefunktion. Reducerer også chancen for efterfølgende fald i kernetemperatur, opvarmningsshock og acidose
      • Inhalationsopvarmning (opvarmet fugtet oxygen) med temperatur 40°C2
      • Give varme infusionsvæsker (40-45°C)27,28
      • Ekstrakorporal opvarmning af blod er den mest effektive metode29
        • Kan udføres med hjertelunge-maskine eller hæmodialyse
        • Øger kernetemperaturen med 1-2°C hvert 3.-5. minut30,31
        • Kontakt nærmeste traumecenter/thoraxkirurgiske afdeling, evt. hypothermiholdet Ålborg 99 32 11 11 (thoraxkirurgisk bagvagt) hvis brug for udrykningshold.
      • Andre mindre effektive metoder
        • Skylning (lavage) af forskellige kropshuler - f.eks. mavesæk, tyktarm, urinblære - med varm væske7
        • Peritoneal dialyse med fysiologisk saltvand, Ringer-lactat eller en dialysatopløsning opvarmet til 40-45°C med en hastighed af 6-10 liter per time er vist at øge kropstemperaturen med 1-3°C per time32
      • Thorax lavage. Øger temperaturen med 8°C per time33
    • Der findes ikke sammenlignende studier mellem de forskellige metoder

Postakut behandling

  • Patienter som har haft en moderat til alvorlig hypotermi bør observeres tæt det første døgn efter stabilisering

Forebyggende behandling

  • Undgå eksposition for stærk og langvarig kulde
  • Fare ved alkohol/narkotika intoksikation, gå ikke alene på øde sted i påvirket tilstand i koldt vejr
  • Varm påklædning
    • Vind og vandtæt lag yderst, derefter flere lag med tøj som isolerer og giver et stillestående luftlag omkring kroppen34
    • Undgå stramt/tætsiddende tøj som kan hindre blodcirkulation

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ved temperaturfald vil kroppen først forsøge at genoprette kropstemperaturen gennem fysiologiske mekanismer som varmegenerering gennem rystelser o.l.
  • Efterhånden som temperaturen falder yderligere, får man et gradvis fald i CNS-funktion, nedsat metabolisme og dertil hørende reduktion af respiration og hjertefunktion og eventuel udvikling af arytmier, koma og død

Komplikationer

  • Lokale frostskader
  • Aspirationspneumoni
  • Arytmier
    • Hos patienter med "ukompliceret" hypotermi er kardiale arytmier som regel dødsårsag (ventrikelflimmer)
  • DIC
    • Som følge af øget frigørelse af tromboplastin til blodstrømmen, specielt når cirkulationen genoprettes ved opvarmning
  • Akut nyresvigt
    • Kan forekomme sekundært til rhabdomyolyse eller akut tubulær nekrose
  • Organsvigt i indre organer på grund af iskæmi

Prognose

  • Patienter med ukompliceret hypotermi har forholdsvis lav mortalitetsratio, mens patienter med associerede sygdomme har meget dårligere prognose
    • Underliggende sygdom spiller større rolle end graden af hypotermi og opvarmningsmetode
  • Prognosen er dårligere ved faldende kernetemperatur
  • Kulden beskytter også mod skader, således at vanlige kriterier for fastsættelse af død ikke gælder
    • Hypoterme patienter fundet med rigiditet, apnø og dilaterede pupiller kan overleve
    • Personer med temperaturer ned til 15°C (og under6) og med langvarig hjertestop har overlevet

Illustrationer

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Forebyggende tiltag

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Rudolph SF, Mantoni T, Belhage B. Patofysiologi ved accidentel hypotermi. Ugeskr Læger 2007; 169: 3845-9. Ugeskrift Ekstern link
  2. Danzl DF, Pozos RS. Accidental hypothermia. N Engl J Med 1994; 331: 1756-60. NEJM Ekstern link
  3. Epstein E, Anna K. Accidental hypothermia. BMJ 2006; 332: 706-9. BMJ Ekstern link
  4. McCullough L, Arora S. Diagnosis and treatment of hypothermia. Am Fam Physician 2004; 70: 2325-32. AFP Ekstern link
  5. Dobson JA, Burgess JJ. Resuscitation of severe hypothermia by extracorporeal rewarming in a child. J Trauma 1996; 40: 483-5. PubMed Ekstern link
  6. Gilbert M, Busund R, Skagseth A, Nilsen PA, Solbo JP. Resuscitation from accidental hypothermia of 13.7 degrees C with circulatory arrest. Lancet 2000; 355: 375-6. PubMed Ekstern link
  7. Danzl DF, Pozos RS, Auerbach PS, Glazer S, Goetz W, Johnson E, et al. Multicenter hypothermia survey. Ann Emerg Med 1987; 16: 1042-55. PubMed Ekstern link
  8. Woodhouse P, Keatinge WR, Coleshaw SR. Factors associated with hypothermia in patients admitted to a group of inner city hospitals. Lancet 1989; 2: 1201-5. PubMed Ekstern link
  9. Hylen Ranhoff A. Aksidentell hypotermi hos eldre. Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 715-7. Tidsskriftet Ekstern link
  10. Hypothermia-related deaths-Philadelphia, 2001, and United States, 1999. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2003; 52: 86-7. PubMed Ekstern link
  11. Vassal T, Benoit-Gonin B, Carrat F, Guidet B, Maury E, Offenstadt G. Severe accidental hypothermia treated in an ICU: prognosis and outcome. Chest 2001; 120: 1998-2003. PubMed Ekstern link
  12. Megarbane B, Axler O, Chary I, Pompier R, Brivet FG. Hypothermia with indoor occurrence is associated with a worse outcome. Intensive Care Med 2000; 26: 1843-9. PubMed Ekstern link
  13. Granberg PO. Human physiology under cold exposure. Arctic Med Res 1991; 50 suppl 6: 23-7.
  14. Kjærgaard B, Rudolph SF, Lucas A, Holdgaard HO. Behandling af den hypoterme patient. Ugeskr Læger 2008; 170: 2005-10. Ugeskrift Ekstern link
  15. McCullough L, Arora S: Diagnosis and treatment of hypothermia. Am Fam Phys 2004; 70: 2325-32. PubMed Ekstern link
  16. Solomon A, Barish RA, Browne B, Tso E: The electrocardiographic features of hypothermia. J Emerg Med 1989; 7: 169-73. PubMed Ekstern link
  17. Swain JA. Hypothermia and blood pH. A review. Arch Intern Med 1988; 148: 1643-6. PubMed Ekstern link
  18. Schaller MD, Fischer AP, Perret CH. Hyperkalaemia. A prognostic factor during acute severe hypothermia. JAMA 1990; 264: 1842-5. JAMA Ekstern link
  19. Rohrer MJ, Natale AM. Effect of hypothermia on the coagulation cascade. Crit Care Med 1992; 20: 1402-5. PubMed Ekstern link
  20. Lewin S, Brettmen LR, Holzman RS. Infections in hypothermic patients. Arch Intern Med 1981; 141: 920-5. PubMed Ekstern link
  21. Steinman AM. Cardiopulmonary resuscitation and hypothermia. Circulation 1986; 74: 29-32. Circulation Ekstern link
  22. American Heart Association guidelines for cardiopulmonary resuscitation and emergency cardiovascular care part 10.4: Hypothermia. Circulation 2005; 112: 136-8. Circulation Ekstern link
  23. Southwick FS, Dalglish PH Jr. Recovery after prolonged asystolic cardiac arrest in profound hypothermia. A case report and literature review. JAMA 1980; 243: 1250-3. JAMA Ekstern link
  24. Guidelines 2000 for cardiopulmonary resuscitation and emergency cardiovascular care. Part 8: advanced challenges in resuscitation: section 3: special challenges in ECC. Hypothermia. The American Heart Association in collaboration with the International Liaison Committee on Resuscitation. Circulation 2000; 102 (8 suppl): I229-32.
  25. Edge G, Morgan M. The genius infrared tympanic thermometer: an evaluation for clinical use. Anaesthesia 1993; 48: 604-7. PubMed Ekstern link
  26. Steele MT, Nelson MJ, Sessler DI, Fraker L, Bunney B, Watson WA, et al. Forced air speeds rewarming in accidental hypothermia. Ann Emerg Med 1996; 27: 479-84. PubMed Ekstern link
  27. Leaman PL, Martyak GG. Microwave warming of resuscitation fluids. Ann Emerg Med 1985; 14: 876-9. PubMed Ekstern link
  28. Shields CP, Sixsmith DM. Treatment of moderate-to-severe hypothermia in an urban setting. Ann Emerg Med 1990; 19: 1093-7. PubMed Ekstern link
  29. Soreide E, Grahn DA, Brock-Utne JC, Rosen L. A non-invasive means to effectively restore normothermia in cold stressed individuals: a preliminary report. J Emerg Med 1999; 17: 725-30. PubMed Ekstern link
  30. Splittgerber FH, Talbert JG, Sweezer WP, Wilson RF. Partial cardiopulmonary bypass for core rewarming in profound accidental hypothermia. Am Surg 1986; 52: 407-12. PubMed Ekstern link
  31. Walpoth BH, Walpoth-Aslan BN, Mattle HP, Radanov BP, Schroth G, Schaeffler L, et al. Outcome of survivors of accidental deep hypothermia and circulatory arrest treated with extracorporeal blood warming. N Engl J Med 1997; 337: 1500-5. NEJM Ekstern link
  32. White JD, Butterfield AB, Greer KA, Schoem S, Johnson C, Holloway RR. Controlled comparison of radio wave regional hyperthermia and peritoneal lavage rewarming after immersion hypothermia. J Trauma 1985; 25: 989-93. PubMed Ekstern link
  33. Brunette DD, McVaney K. Hypothermic cardiac arrest: an 11 year review of ED management and outcome. Am J Emerg Med 2000; 18: 418-22. AJEM Ekstern link
  34. Centers for Disease Control and Prevention. Preventing injuries associated with extreme cold. Int J Trauma Nurs 2001; 7: 26-30. PubMed Ekstern link
  • Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL (eds). Emergency Medicine. New York, McGraw-Hill, 1996
  • Ramrakha P, Moore K. Oxford handbook of acute medicine. Oxford, Oxford university press, 1997
  • Vennerød AM (red). Norsk Legemiddelhåndbok 1998-99 for helsepersonell, Oslo: Norsk Legemiddelhåndbok I/S 1998
  • Hansen CA, Moen K (eds). Legevakthåndboka. Oslo, Universitetsforlaget, 1993

Fagmedarbejdere

  • Jacob Steinmetz, afdelingslæge, ph.d., Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Torkjel Tveita, overlege dr. med., anestesiavdelingen, Universitetssykehuset Nord-Norge, Tromsø
  • Ingard Løge, spesialist i allmennmedisin, Edda legesenter. Universitetslektor, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 28.10.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 29.10.2009

Til top