Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Patientforberedelse, prøvetagning og prøvehåndtering

Præanalytiske forhold

Alt hvad der foregår, før et prøvemateriale når frem til analyse på et laboratorium, kan have en væsentlig indflydelse på kvaliteten af hele processen, inkl. fortolkningen af resultatet¹
Der kan forekomme deciderede fejl² f.eks. at:
- Patienter forveksles eller prøver ombyttes
- Der tages et forkert prøvemateriale til en analyse (f.eks. serum hvor det skulle have været plasma)
- Prøven bliver taget eller håndteret på en måde, så den er uegnet til en analyse (f.eks. fortyndet eller hæmolyseret)
- Prøven når ikke frem til laboratoriet
Præanalytiske forhold kan medføre større eller mindre variationer i et analyseresultat, f.eks. afhængigt af:
- Om patienten er fastende eller ej
- Om patienten er ambulant eller sengeliggende
- Tidspunktet for prøvetagningen
- Kvaliteten af prøvetagningen
Effekterne kan værste fald være alvorlige utilsigtede hændelser. Det er dog oftere årsager til unødvendige ekstra prøvetagninger, forsinkelser og fejlfortolkninger af resultater
Det følgende er ikke en komplet redegørelse for emnet, men en omtale af forhold som ofte giver anledning til spørgsmål og problemer

Nogle analyser kræver, at patienten er fastende, hvilket f.eks. markeres med præfikset ’fPt’ i navnet på analysen
Der findes desværre ingen konsensus med hensyn til hverken varigheden af faste, eller hvad den omfatter. Det vil sige, at forskellige laboratorier har forskellige retningslinjer, eller slet ingen³^,⁴
Flere danske laboratorier anbefaler følgende som forberedelse til ambulant prøvetagning
- Patienten skal undgå store, fedtrige måltider, kraftig fysisk aktivitet (f.eks. lange løbeture) og indtagelse af mere end 2 genstande dagen før en prøvetagning
- Hvis patienten skal være fastende, må der ikke spises eller drikkes noget i 10 timer før undersøgelsen, bortset fra 1-2 glas vand
- Patienten bør bevæge sig mindst muligt i timerne op til prøvetagningen, og bør også lade være med at ryge
- Patienten må gerne tage en eventuel morgenmedicin, dog ikke medicin der skal tages prøver til koncentrationsmålinger af

Ambulante patienter bør ideelt set sidde og hvile mindst 15 minutter inden en blodprøvetagning, da mange referenceintervaller er baseret på undersøgelser, hvor deltagerne gjorde det⁵^,⁶^,⁷
Det sker sjældent i daglig praksis, især ikke på hospitalslaboratorier, hvor man stræber efter at få mange patienter serviceret hurtigst muligt
Skift fra en liggende til en siddende eller en stående stilling reducerer en voksen persons blodvolumen med omkring 10% på grund af udfiltrering af vand fra kapillærnettet. Der sker i løbet af 10 minutter, dvs. at man vil se stigninger i koncentrationerne af alle ikke-filtrerbare komponenter
Det omvendte ses ved skift fra stående til liggende stilling, men tager omkring 30 minutter⁶
Ved påbegyndelsen af et længerevarende sengeleje reduceres plasma- og ekstracellulærvæsken med op til 10% indenfor de første 4 døgn, hvorefter der ofte optræder væskeretention

Mange biokemiske variable udviser døgnvariation, bl.a. som følge af variationer i fødeindtagelse og fysisk aktivitetsniveau
Mange referenceintervaller er baseret på undersøgelser, hvor prøvetagningen foregik om morgenen eller om formiddagen. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at få "unormale resultater", hvis prøver tages på andre tidspunkter af døgnet

Der findes en række analyser, som kræver særlig forberedelse og/eller aktiv deltagelse af patienten
Det vil oftest fremgå af laboratoriets informationsmateriale (analysefortegnelse). Mange laboratorier vil også have særlige patientvejledninger til formålet

Mange prøver til biokemiske analyser tages og håndteres af sundhedsfagligt personale uden laboratorieerfaring
Trods eksistensen af meget særdeles udmærket skriftligt materiale om emnet⁸, er det erfaringen, at det enten ikke læses eller konsekvent følges af dette personale⁹, og at det er årsag til en meget stor procentdel af alle såkaldte "laboratoriefejl"²
Det anbefales, at al personale, der har opgaver med prøvetagninger etc., får et 2-3 timers praktisk orienteret kursus i diverse procedurer
De fleste biokemiske laboratorier i Danmark kan tilbyde sådanne kurser, både for praksisansat personale og hospitalspersonale, og f.eks. omfattende en gennemgang og øvelser af procedurer for:
- Personidentifikation
- Valg og mærkning af prøvetagningsrør og –beholdere
- Vene- og kapillærblodprøvetagning
- Centrifugering og afpipettering af blodprøver
- Håndtering af urinprøver
- Opbevaring, pakning og forsendelse af prøvemateriale
- God laboratoriehygiejne, herunder forebyggelse af stikskader
- Særlige forhold af betydning for samarbejdet med det lokale laboratorium
Mange laboratorier kan også tilbyde kurser i brug af udstyr til point-of-care testing (POCT), som også, hvis det ikke bruges korrekt, kan medføre fejl

Arterieblodprøvetagning udføres mange steder af læger eller sygeplejersker, og tages på intensivafdelinger almindeligvis fra en arteriekanyle. Laboratorierne har oftest forskrifter for håndteringen af prøver, hvis de skal transporteres
- Bemærk, at man tidligere anbefalede at anbringe arterieblodprøver til syre-base-analyse i isvand, hvis transporttiden oversteg 15 minutter. Det gør man ikke mere
Prøver af spinalvæske, pleuravæske, perikardievæske, ledvæske etc. tages typisk af læger. Laboratorierne har oftest forskrifter for de nødvendige mængder og anvendelige rør til diverse analyse, samt for håndteringen af prøverne

Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed