• Prøver og svar
  •  : Klinisk kemi
  •  : Albumin
  Udskriv
Albumin

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Albumin

Definition

  • Koncentrationen af albumin i plasma målt i gram per liter (g/L)
  • Synonymer: Plasma-Albumin; P-Albumin; Serum-Albumin; S-Albumin; Se-Albumin
  • Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som væsketal, og ALAT, albumin, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP (eller INR) bliver ofte omtalt som levertal
  • Albumin udgør omkring 60% af proteinindholdet i plasma
  • Dominerende protein i ekstracellulære væsker (omkring 60% af kroppens samlede albuminindhold findes ekstravaskulært)1
  • Albumin syntetiseres i leveren og lægger beslag på 15 – 20 % af leverens protein­syntesekapacitet. Produktionen er normalt 0,15 til 0,25 gram per kg legemsvægt per dag, men kan øges op til 300% ved tilstande som f.eks. nefrotisk syndrom2
  • Albumin i plasma har under normale omstændigheder en halveringstid på 15-19 dage og nedbry­des i mange væv, men tabes også i et vist omfang via tarm­kanalen og urinen2
  • Albumin spiller en central rolle for opretholdelsen af det kolloid­osmo­tiske tryk i plasma, og har derudover en vigtig funktion som bindings­sted (og transportør) for en lang række vidt forskellige endogene og eksogene komponenter, herunder mange metaller, hormoner og farmaka
  • Albumin er også en kilde til aminosyrer i perifere væv, og har desuden anti­oksidative egenskaber, bufferegenskaber, hæmmende effekter på vis­se inflammatoriske reaktioner og regulerende effekter på kapillær­per­meabiliteten

Normalområder (referenceintervaller)

  • NB: Der kan være betydelige forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, bl.a. afhængigt af hvilken målemetode der anvendes
  • Følgende værdier stammer fra en større nordisk undersøgelse af voksne mænd og kvinder3
    • 18-39 år: 36-48 g/L
    • 40-69 år: 36-45 g/L
    • >70 år: 34-45 g/L
  • Nyfødte har 10-20% lavere værdier end voksne, mens børn op til 14 år har 10-20% højere værdier og unge mellem 14 og 20 år har samme værdier1,2,4
  • Under gravidtet ses et fald på 15-20% i løbet af 2. og 3. trimester5. Det har traditionelt været tilskrevet den normalfysiologiske ekspansion af ekstracellulærvæsken2, men skyldes muligvis andre forhold, f.eks. at proteinet fungerer som kilde til aminosyrer til placenta og fosteret5
  • Brug af p-piller kan også være associeret med lidt lavere værdier

Indikationer

  • Mistanke om forstyrrelser i vand- og elektrolytstofskiftet, herunder udredning af årsager til øde­mer
  • Mistanke om nyre­sygdom, akut eller kronisk leversygdom (især cirrose) og tarmsygdomme
  • Mistanke om fejlernæring
  • Analysen har også en vigtig betydning ved moni­to­rering af pa­tienter med sådanne sygdomme, samt ved monitorering af alle patienter i intensiv behandling, herunder især brandsårspatienter
  • Som supplement til analyser af albuminbundne komponenter, særlig P-Calcium

Prøvetagning

  • Veneblodprøve uden langvarig stase
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge ved 25 °C (og meget længere i køleskab) og kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Fejlkilder

  • Langvarig stase kan øge albuminkoncentrationen i en prøve med 10-20%
  • Albuminkoncentrationen er omkring 15% lavere hos liggende patienter end hos siddende patienter2

Vurdering af unormalt prøvesvar1,2,6

Høje værdier

  • Albumin bliver aldrig overproduceret, så forhøjede plasmakoncentra­tioner ses kun ved reduktion af vandfasen, dvs. dehydrering.

Lave værdier

  • Inflammatorisk respons ("negativ fasereaktion"). Det ses både ved akutte og kroniske inflammatoriske tilstande, og er en af de hyp­pig­ste årsa­ger til lavt P-Albumin. Responset skyldes en kombina­tion af flere af de nedennævnte mekanismer
  • Ekspansion af plasmas vandfase, f.eks. ved overhydrering
  • Reduceret syntese, f.eks. ved leversygdom (især cirrose), malnu­tri­tion og malab­sorption. På grund af leverens store produktionska­pa­citet ses et faldende P-Albumin som regel først ved svær paren­ky­ma­tøs leveraffektion, og skyldes ofte et samtidigt øget tab til as­cites­væske og mal­nutrition
  • Øget nedbrydning i perifere væv, som f.eks. ses ved inflammation og ved malnutrition (proteinmangel), hvor albumin bruges som amino­syre­reser­ve
  • Displacering af albumin til ekstracellulærvæsken eller til "det tredje rum" (øde­mer, asc­ites­væske etc.). Det ses f.eks. ved for­brændinger, sepsis, vasku­la­torisk chok, hjerteinsufficiens eller levercirrose
  • Øget tab, som især kan være meget markant ved nefrotisk syndrom, men også kan ses ved andre nyresygdomme, præeklampsi, lang­vari­ge gastrointestinale infektioner, inflam­matoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og colitis ulcerosa), proteintabende enteropati, og ved forbrændinger
  • Kombinationer af flere af de ovennævnte årsager, hvilket f.eks. ikke er helt sjældent hos patienter i intensiv behandling
  • Meget lave værdier (f.eks. under 16 g/L) kan ses ved udtalt proteinmangel (Kwashiorkor) og er forbundet med en dårlig prognose
  • Næsten totalt fravær af plasma­albumin (analbuminæmi) ses ved en meget sjælden arvelig til­stand, som oftest er forbavsende asymptomatisk

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • Afhænger af årsagen

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 17.12.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 26.02.2010

Til top