• Prøver og svar
  •  : Klinisk kemi
  •  : Basisk fosfatase
  Udskriv
Basisk fosfatase

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Basisk fosfatase

Definition

  • Koncentrationen af basiske fosfataser i plasma, målt som enheder (units) af deres totale katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Synonymer: P- eller S-Basisk fosfatase (BASF); alkalisk fosfatase (AFOS); basisk phosphatase (BASP); alkalisk phosphatase (ALP)
  • Grupper: Basisk fosfatase bliver tit kategoriseret som et levertal, sammen med ALAT, albumin, ASAT, bilirubin, GGT og PP (eller INR)

Isoenzymer, fraktioneret P-Basisk fosfatase (eller -typer) og P-Basisk fosfatase, knogletype

  • De basiske fosfataser er en række membranbundne isoenzymer, som dels kodes fra forskellige gener og dels dannes ved differentieret glykosylering i forskellige væv1,2
  • De vigtigste kilder til basisk fosfatase i plasma er:
    • Hepatocytter, som især overproducerer og frigiver enzymet ved obstruktion af galdevejene
    • Osteoblaster, som producerer og frigiver enzymet som led i knoglesyntese, både fysiologisk og patologisk aktivitet
    • Tyndtarmsepitel, som producerer meget enzym, men almindeligvis kun bidrager med lidt til aktiviteten i plasma, fordi enzymet bliver fanget i leveren
    • Placenta, hvis produktion stiger i forløbet af en graviditet
    • Andre: Enzymet findes også i og nyrer og germinalceller, som normalt IKKE bidrager til aktiviteten i plasma, men kan gøre det ved cancer, ligesom der f.eks. også kan ses ektopisk produktion af især placentale isoenzymer ved forskellige cancerformer
  • Enkelte danske laboratorier kan bestemme de relative bidrag af isoenzymer som fraktioneret P-Basisk fosfatase (eller -typer) ved hjælp af elektroforese
  • En del laboratorier kan måle isoenzymet P-Basisk fosfatase, knogletype

Om basisk fosfatase + gamma-Glutamyltransferase (GGT)

  • Det er i mange sammenhænge en fordel at bestille de to analyser samtidigt
  • Hvis basisk fosfatase er forhøjet, men GGT er normal, så peger det på en ikke-hepatisk årsag til forhøjet basisk fosfatase, f.eks. knoglesygdom
  • Hvis begge er forhøjet, så peger det på en hepatisk årsag, f.eks. galdevejsobstruktion

Normalområder (referenceintervaller)

Total P-Basisk fosfatase

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder
  • De nedenstående værdier for voksne gælder for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C og er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse3
  • Mænd og kvinder over 18 år: 35–105 U/L
  • På grund af placentalt isoenzym stiger værdierne hos gravide fra omkring 20. uge og når et niveau på 110 - 370 U/L ved fødslen4, for derefter at falde til normalt niveau i den følgende uge4,5
  • På grund af knoglespecifikt isoenzym er normalområderne for børn og unge i vækst betydeligt højere end for voksne. De følgende værdier er sammenfattet fra flere kilder1,5,6 og er kun vejledende:
    • Under 1 uge: 50 - 300 U/L
    • 1 uge - 1 år: 80 - 400 U/L
    • 1 - 6 år: 100 - 350 U/L
    • 7 - 9 år: 70 - 330 U/L
    • 10 - 12 år: 100 - 500 U/L
    • 13 - 15 år
      • Drenge: 180 - 450 U/L
      • Piger: 90 - 250 U/L
    • 16 - 18 år
      • Drenge: 60 - 200 U/L
      • Piger: 50 - 120 U/L

Fraktionerede værdier (isoenzymer) og knogletype

  • Hos voksne bidrager isoenzymerne fra lever og knogler hver med omkring halvdelen af den totale aktivitet, men et bidrag på omkring 10% fra isoenzymer fra tarmen er ikke usædvanligt, især hos personer med sekretorblodtyper1
  • Hos gravide ses en stor fraktion af placentalt isoenzym
  • Hos børn og unge er isoenzymet fra knogler helt dominerende

Indikationer

Total P-Basisk fosfatase

  • Mistanke om lever- eller knoglesygdomme
  • Kontrol af patienter med disse sygdomme
  • Udredning af patienter med uspecifikke symptomer

Fraktioneret P-Basisk fosfatase, eller -knogletype

  • Udredning af patienter med forhøjet total P-Basisk fosfatase af kryptisk årsag
  • Analysen bliver almindeligvis IKKE udført af laboratoriet, hvis total P-Basisk fosfatase er normal

Prøvetagning

  • Det er almindeligvis ikke nødvendigt at lade patienten faste før prøvetagningen, men det bør f.eks. overvejes ved kontrol at let forhøjede værdier, da postprandiale øgninger med 25-50 U/L kan ses1,5
  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i 3 dage ved stuetemperatur og op til en uge i køleskab. Kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Fejlkilder

  • Langvarig venøs stase i forbindelse med prøvetagningen kan øge værdierne med op til 50 U/L

Fortolkning1,5,7

Meget forhøjede værdier (mere end 4 gange over øvre referencegrænse, eller op over 1.000 U/L)

Moderat forhøjede værdier (2-4 gange øvre referencegrænse)

  • Akut og kronisk infektiøs hepatis, alkoholisk hepatis, steatose og cirrose (oftest kun op til 2 gange øvre referencegrænse)
  • Intrahepatisk kolestase under graviditet (højere værdier kan ses; husk at høje værdier er helt normalt hos gravide)
  • Medikamentinduceret leverpåvirkning
  • Infilterende sygdom i leveren (se ovenfor)
  • D-vitamin-mangel i mildere former
  • Knoglemetastaser med osteoblastisk aktivitet og osteogent sarkom
  • Osteodystrofi ved kronisk nyresygdom
  • Benign hyperfosfatasæmi hos spæde og småbørn (meget forhøjede værdier kan også ses)
  • Akromegali
  • Frakturer under opheling

Let forhøjede værdier (op til 2 gange øvre referencegrænse)

Lave værdier

Isoenzymer (fraktionerede værdier)

  • Laboratoriet vil sædvanligvis give et kommenteret svar med kvalitative eller semikvantitative bedømmelser af de forskellige isoenzymers bidrag til en forhøjet total P-Basisk fosfatase
  • Resultatet vil afhænge af kilden eller kilderne til forhøjelsen (jf. ovenstående):
    • Lever og galdeveje (med mulighed for skelne to isoformer fra hhv. hepatocytter og galdeveje)
    • Knogler
    • Tyndtarm
    • Placenta
    • Andet, f.eks. "makro-basisk fosfatase" eller de sjældne isoenzymer ved visse cancerformer (se ovenfor)
  • Det er ikke usædvanligt at finde blandede/intetsigende mønstre, især ikke hvis P-Basisk fosfatase kun er let forhøjet
  • Ved inflammatoriske tilstande er det lever-isoenzymer, der kan bidrag til øgede værdier, mens det f.eks. ved hypertyreose og type II diabetes er knogle-isoenzymer
  • Ved fremskredet levercirrose kan en forhøjet værdi skyldes tarm-isoenzymer, som normalt hurtigt optages af leveren

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • Afhænger af årsagen
  • Asymptomatiske tilstande med længevarende let til moderat forhøjet P-Basisk fosfatase bør udredes7,9
  • Opgaven kan være kompliceret hos gravide10
  • Basiske fosfataser har en halveringstid i plasma på omkring 1 uge, hvilket f.eks. betyder, at der kan ses forhøjede værdier lang tid efter behandling af en galdevejsobstruktion

Kilder

Referencer

  1. Thomas L (red.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.
  2. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
  3. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest 2004; 64: 271-284. PubMed Ekstern link
  4. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48. PubMed Ekstern link
  5. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.
  6. Chan MK, Seiden-Long I, Aytekin M, Quinn F, Ravalico T, Ambruster D, et al. Canadian Laboratory Initiative on Pediatric Reference Interval Database (CALIPER): pediatric reference intervals for an integrated clinical chemistry and immunoassay analyzer, Abbott ARCHITECT ci8200. Clin Biochem 2009 Jun;42(9):885-91. PubMed Ekstern link
  7. Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002 Oct;123(4):1367-84. PubMed Ekstern link
  8. Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.
  9. Krier M, Ahmed A. The asymptomatic outpatient with abnormal liver function tests. Clin Liver Dis 2009 May;13(2):167-77. PubMed Ekstern link
  10. Jamjute P, Ahmad A, Ghosh T, Banfield P. Liver function test and pregnancy. J Matern Fetal Neonatal Med 2009 Mar;22(3):274-83. PubMed Ekstern link

Fagmedarbejdere

  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Geir Thue, spesialist i alllmennmedisin, dr. med. NOKLUS og Oasen Legesenter, Bergen
  • Sverre Sandberg, overlege ved Nasjonalt kompetansesenter for porfyrisykdommer, Laboratorium for klinisk biokjemi, Haukeland Sykehus og professor i allmennmedisin, Seksjon for allmennmedisin, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 07.04.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 14.04.2010

Til top